Ét eller flere ord?
Guide til, hvordan du får styr på sammenskrivninger
Når en sammensætning ved en fejl deles op i de ord, dén består af, så ordene står som selvstændige ord med mellemrum, så er der tale om en såkaldt særskrivning. Særskrivninger med utilsigtede (og sjove) betydninger er en af de mest hyppige retskrivningsfejl på dansk.
- Tunge piercinger
- Bedstemor boller
- Terminal medarbejder
- Tungepiercinger
- Bedstemorboller
- Terminalmedarbejder
Men hvorfor er det vigtigt at vide, hvornår man hhv. sær- og sammenskriver ord?
Undgå særskrivninger i din oversættelse
Lad os stå for din oversættelse. Vi benytter altid modermålsoversættere, som er effektivt i henhold til blandt andet at undgå særskrivninger. Kontakt os gerne og hør mere.
Et af problemerne er, at fejlagtige særskrivninger, som eksemplerne ovenfor, ikke slår ud som fejl i stavekontrollen. Faktisk slår korrekt sammenskrevne ord af og til ud som fejl, fordi det sammensatte ord ikke genkendes af stavekontrollen.
Kalve lever er eksempelvis ikke forkert, hvis det er en reference til kalve, der ikke er døde, men det er mere sandsynligt, at det er spisen kalvelever, der menes. På samme måde er frisøren formentlig hverken på udkig efter en lang håret model eller skæg model, men derimod en langhåret model og en skægmodel.
Fejlagtige særskrivninger kan således meget let udgøre en trussel for forståelsen og betydningen af en tekst – der er nu engang stor forskel på tyve knægte og tyveknægte.
Som billedet med dræbersneglen antyder, er det ikke kun et kommas placering, der kan udgøre forskellen mellem liv og død, jf. artiklen ”GUIDE: KEND DIT KOMMA”:
Skal vi spise mormor
Skal vi spise, mormor
Dræber snegl og dræbersnegl giver altså to meget forskellige betydninger, og selvom de fleste af os ikke fatter meget sympati for en sølle dræbersnegl, så er det godt at kende til reglerne for, hvornår og hvordan man sammenskriver, så man ikke (sprogligt) kommer til at slå en stakkels, sagesløs snegl ihjel.
Det vil denne guide forhåbentlig kunne hjælpe med.
Spring direkte til:
Hvorfor slår sammensætninger ud som fejl i stavekontrollen?
Vinsglas eller rødvinglas – guide til fugebogstaver
Det er (næsten altid) udtalen, der bestemmer
Hvornår bruger man bindestreger i sammenskrivninger?
Hvornår og hvordan bruger man bindestreger til linjeskift?
Monstersammensætninger: omskrivninger for læsevenlighedens skyld
Hvorfor slår sammensætninger ud som fejl i stavekontrollen?
Mange af de sammensætninger, vi danner, er ofte substantivistiske (navneordsagtige). Der er tit tale om sammensætninger, som vi danner her-og-nu, hvor betydningen kun er fuldt tilgængelig for de personer, som sammensætningen er henvendt til.
Coronatanker og københavnerfest kunne være eksempler på her-og-nu-dannelser af sammensætninger, hvis betydning er låst til den kontekst og situation, de er opstået i. Vi får sikkert alle associationer til de to eksempler, men vi kender ikke betydningen af en her-og-nu-sammensætning, medmindre vi selv er til stede, mens den dannes.
Når den slags sammensætninger slår ud som fejl i tekstprogrammer som Word, skyldes det, at stavekontroller bruger officielle opslagsværker. Når to eller flere ord sættes sammen og får ny betydning, bliver det nye ord leksikaliseret. Når et ord leksikaliseres, knytter man én eller flere bestemte betydninger til ordet. Et ord kan både leksikaliseres blandt en lille gruppe – f.eks. en gruppe venner eller hos en større del af befolkningen.
Vinsglas og rødvinglas: guide til fugebogstaver
Nogle ord sættes sammen med et såkaldt fuge -s/-e (eller -en som i risengrød), som det f.eks. er tilfældet med kvalitetskontrol. Der er ingen faste regler for, hvornår en ordforbindelse ”limes” sammen med et såkaldt fuge -e/-s, men der er en klar tendens.
Ofte forholder det sig sådan, at dobbeltsammensætninger, dvs. sammensætninger, hvor det ene led allerede består af en sammensætning, sættes sammen med et fuge -s – f.eks. hedder det rødvinsglas men vinglas, fordi rødvin allerede består af en sammensætning – nemlig rød og vin – og derfor bliver det til en dobbeltsammensætning, når det ”limes” sammen med glas. Rødkålshoved er også en dobbeltsammensætning, fordi den allerede består af sammensætningen rød og kål som det ene hovedled og hoved som det andet hovedled.
Enkeltsammensætningerne kålhoved og vinglas, der består af hhv. kål og hoved og vin og glas skal bare ”limes” sammen sådan uden videre, fordi det er enkeltsammensætninger. Der er selvfølgelig mange undtagelser, så der er ikke andet for end at slå det op i ordbogen, hvis du er i tvivl eller vil være helt sikker.
Det er (næsten altid) udtalen, der bestemmer
Hovedreglen for, hvornår vi sammenskriver, kan meget kort og forsimplet stilles således op:
Når der er stærkt tryk på første led, så er der tale om ét ord → Sammenskriv (f.eks. USA er en stormagt)
Når der er såkaldt svagtryk eller nultryk, så er der tale om to ord, fordi der er (nogenlunde) lige meget tryk på begge led → Særskriv (f.eks. Trump har stor magt)
Prøv selv med nogle af eksemplerne i tabellen fra før, der alle skal sammenskrives. Læg mærke til, hvordan du lægger stærkt tryk på det første led. Vi har nemlig styr på, hvor vi lægger trykket, når vi taler, så det er mere på skrift, at sammenskrivningerne driller os. Hvis der er to mulige udtaler med hhv. stærkt og svagt tryk, så er begge skrivemåder korrekte, som det f.eks. er tilfældet med fælles økonomi/fællesøkonomi.
I virkeligheden kan man sige, at det er problematisk, at det er trykket, der bestemmer, hvornår vi sammenskriver, fordi vi jo udtaler ord forskelligt hver især.
Men det er nu sjovt at læse om lamme frikadeller, tyve knægte og en rød kælk. Det er selvfølgelig sjældent, at eksemplerne er så sjove, men det hænder. Se selv eksemplet nedenfor, hvor en pub søger en medarbejder, der er villig til at betjene kunderne uden en trevl på kroppen. Eksemplet bliver ikke mindre sjovt af, at vedkommende skal beherske dansk i skrift og tale.
Hvornår bruger man bindestreger i sammenskrivninger?
Når en sammenskrivning består af mange (tunge) led eller består af et produkt-/firmanavn som førsteled, kan det være en fordel at sammenskrive ordforbindelsen med en bindestreg – f.eks.:
- Herman-serien
- Arum-væglamper
- Vista-sengetæppet
Når et ord består af flere ord, kalder man det for en ordforbindelse (altså en forbindelse af ord).
Det kan også være fordelagtigt at bruge bindestreg ved usædvanlige sammenskrivninger, som det f.eks. er tilfældet, når første- eller andetled er et fremmedord – f.eks.:
- Ski amadé-området
- Teaser-startside
- Corona-mandag
Generelt kan man med fordel bruge bindestreger for at lette læseoplevelsen. Det gælder især, hvis der opstår konsonantsammenstød og uheldige vokalsammenfald, dér hvor ordene ”limes” sammen. Her kan de to ord med fordel skrives sammen til ét ved brug af en bindestreg – f.eks.:
- Gløgg-gilde
- Serve-es
I de tilfælde, hvor et fælles led er udeladt, er det bindestregen, der fortæller læseren, hvilket led der er fælles for de sammensatte ord – f.eks.:
- Øre-, næse- og halslæge
- Have- og parkingeniør
- Haveborde og -stole
Brug af bindestreg ved sammensatte ord med forkortelser
Der skal altid bruges bindestreg, når en forkortelse sættes sammen med endnu et ord, uanset om forkortelsen står som første- eller andetled. Det spiller ingen rolle, om forkortelsen står med store eller små bogstaver. Eksempler på sammenskrivninger med forkortelser kunne eksempelvis være:
- TBU-ansat (TBU: Translated By Us)
- IP-adresse
- Fodbold-vm
Hvis forkortelsen kan udtales som et reelt ord, som det f.eks. er tilfældet med aids eller NATO – modsat VM, IP og TBU, der alle udtales med bogstavernes individuelle lyd én efter én – så er det valgfrit, om man vil sammenskrive ordforbindelsen med eller uden bindestreg – f.eks.:
- Natoøvelse eller Nato-øvelse
- Aidspatient eller aids-patient
De samme regler gør sig gældende, når tal, symboler og bogstaver, der udtales som bogstaver, sættes sammen med ord – f.eks.:
€-kurs, 1-årsdag, 12-skalaen, 8-kantet, A-menneske, D-vitamin og den pt. meget højfrekvente sammenskrivning: COVID-19, som står for Corona Virus Disease 2019.
Sammensætninger med sidestillede led
Når to led vægter lige højt, kan de skrives sammen med en bindestreg:
De fleste fodboldfans kender f.eks. alle udtrykket: at tage de rød-hvide briller på. Her vægter begge ord altså lige højt.
Et andet eksempel kunne være mave-tarm-sygdom. Sygdommen vedrører både maven og tarmen. Det vil sige, at maven og tarmen er betydningsmæssigt sidestillede led i sammensætningen, og det markerer man ved at sætte en bindestreg mellem de to led.
Gruppesammensætninger
Der er i princippet ikke nogen begrænsning for, hvor mange ord man kan sætte sammen:
- Ham-man-godt-kunne-se-sig-selv-slå-sig-ned-sammen-med-typen
- Det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attituden
Andre mere gængse eksempler omfatter:
- Slå om-nederdel (el. slå-om-nederdel)
- Væg til væg-tæppe (el. væg-til-væg-tæppe)
Som du kan se i eksemplerne foroven, kan du sætte bindestreg mellem alle led i længere og/eller mere lejlighedsvise sammensætninger, men du kan også nøjes med at sætte bindestregen før sidste led.
Hvis en flerleddet sammensætning bl.a. består af et proprium (egennavn), der er skrevet i mere end ét ord (f.eks. Carl Nielsen), sættes der altid bindestreg mellem navnet og sammensætningens sidsteled (f.eks. Carl Nielsen-koncert).
- Storm-P.-museum
- New-York-rejse
- Peter-Pan-agtig
- Storm P.-museum
- New York-rejse
- Peter Pan-agtig
På den måde skrives egennavnene på præcis samme måde, som man ville gøre, hvis de stod alene eller var en del af en sætning.
Bindestreger bruges også i betydningen ’fra … til’ eller ’mellem … og’ – f.eks.:
- Butikken har åbent mellem 8-16
- Operaen kan huse 1300-1500 publikummer
Hvornår og hvordan bruger man bindestreger til at markere et linjeskift?
Der er en række mere eller mindre faste regler for, hvordan man bruger bindestreger til at markere linjeskift, og dem vil vi gennemgå i dette afsnit.
Selv den bedste af os kan af og til glemme bindestregen, men i eksemplet her er der jo tydeligvis ikke tale om en bamse, der har kønslig omgang med en kornsort.
Det skorter ikke ligefrem på eksempler med uheldigt placerede mellemrum og manglede bindestreger i det offentlige rum. Der er ligefrem en Facebookside med små 32.000 følgere med navnet: bekæmp malplacerede ordmellemrum, hvor sjove og lærerige eksempler fra dagligdagen deles blandt gruppens medlemmer.
Gadeskiltet fra SuperBrugsen er, ligesom eksemplet fra Kohberg, ret så komisk, men langt fra enestående. De fleste af os ville nok tolke skiltet som en betjent, der groft nedsabler en hel butiksafdeling med ansatte, og det skyldes den manglende bindestreg mellem slagter og afdeling – og det uheldige faktum, at ordet betjent både kan referere til en politibetjent og en butik med personlig betjening. Det er nemlig udtalen i form af trykfordelingen, der gør, at vi kan kende forskel på de to forskellige betydninger af betjent.
Hovedreglen er, at en sammensætning kan deles mellem dens betydningsbærende orddele. Hvis ordforbindelsen er sammensat af to selvstændige ord, som det f.eks. er tilfældet med bamse og boller, så deles ordforbindelsen op, dér hvor ordet er sammensat. Der skal altså stå:
bamse-
boller
Hvis forbindelsen har en bøjningsendelse – dvs. hvis ordet er bøjet i bestemtheder (f.eks. bamsebollerne), så er det også tilladt at dele ordet op foran bøjningsendelsen:
bamseboller-
ne
Eksempler på andre tilladte orddelinger foran bøjningsendelser er:
Slagterafdeling-en, by-en, stærk-ere, stærk-est, forening-en
Derudover har vi såkaldte præfikser (f.eks. -be, -af), suffikser (f.eks. -led, -hed, -lig) og afledninger (f.eks. -ning). Når et ord har ét af ovenstående led, så er det en god idé at dele det op, dér hvor afledningen eller suffikset starter, eller dér hvor præfikset slutter – f.eks.:
An-klage, be-kræfte, af-kræfte, uviden-hed, lyksalig-hed, far-lig, antagelig-vis, henvis-ning
Det er ikke decideret forkert at dele ord op på andre måder, men der er et par faldgruber, som du skal være opmærksom på. Der skal som minimum være én vokal på hver linje, og ordet må heller ikke deles sådan, at der opstår et sammenfald af konsonanter, som ikke normalt ville forekomme først eller sidst i et ord. Derfor er orddelinger såsom gedeha-ms og su-pplere ikke tilladte. Med andre ord er du altså på den sikre side, hvis du holder dig til at dele ordforbindelser op mellem deres betydningsbærende dele.
Monstersammensætninger: omskrivninger for læsevenlighedens skyld
Du skal sikkert også holde tungen lige i munden, når du skal udtale lange sammensætninger såsom decentraliseringsbestræbelserne.
Derfor kan det nogle gange være en fordel at omskrive den type sammensætninger ved at opløse dem til flere ord, så teksten bliver mere overskuelig og ”spiselig” for læseren.
Lange sammenskrivninger | Mulige omskrivninger |
Decentraliseringsbestræbelserne | Bestræbelserne på at decentralisere … |
Spildevandsrensningsanlæggene | Anlæggene til rensning af spildevand … |
Aktindsigtsspørgsmål | Spørgsmål om aktindsigt … |
Erhvervskompetencegivende | Som giver erhvervskompetence … |
Det er en vurderingssag fra gang til gang, om et ord skal sammenskrives eller opløses i flere ord. Alle fire eksempler ovenfor kan fint både sammenskrives og omskrives.
Hvordan behandler man engelske låneord
Sammenskrivninger af engelske låneord kan ofte være noget, der driller. Skriver vi f.eks. touchscreen eller touch screen? Og hvordan var det nu lige med exitpoll? Forvirringen skyldes nok, at man på engelsk sammenskriver langt mindre, end vi gør på dansk. Det samme gør sig gældende for svensk, norsk og tysk, som også sammenskriver i langt højere grad end engelsk.
Engelsk påvirkning
Engelsk stavemåde | Dansk stavemåde |
Business class | Businessclass |
Task force | Taskforce |
Street food | Streetfood |
Shit storm | Shitstorm |
Spin doctor | Spindoktor |
Hvis du synes, det er svært at vurdere, hvornår du skal sammenskrive engelske låneord og andre forbindelser af ord, kan du navigere ud fra disse tre tips:
- Udtalen – er der stærkt tryk på første led eller ej?
- Er der tale om én eller to ting? Hvis der er tale om én ting, så skal du som udgangspunkt sammenskrive ordforbindelsen!
- Kan man sætte et kendeord foran, eller har ordforbindelsen en bøjningsendelse (dvs. -en eller -et)? Hvis ja, så skal ordet sandsynligvis sammenskrives.
Udfordringerne opstår bl.a. i sundhedsfaglige tekster med monstrøst lange lægefaglige termer, men også i mere almindelige tekster. Hvis vi tager udgangspunkt i de tre tips, så skal touchscreen sammenskrives, fordi der er stærkt tryk på touch og bitryk (dvs. svagere tryk) på screen. Der er tale om én ting, og man kan sætte kendeordet en foran eller bagved som en bøjningsendelse– dvs. en touchscreen eller touchscreenen.
På engelsk er det ganske almindeligt, at en forbindelse af substantiver (navneord) skrives i flere ord, men selvom det er ord, vi låner fra engelsk, så gælder de samme regler for sær- og sammenskrivning: Hvis der er stærkt tryk på første led, så skal du sammenskrive ordforbindelsen.
Det er primært det engelske sprogs påvirkning, der gør, at vi bliver i tvivl, fordi man på engelsk udtaler sammensætninger med flere stærke tryk, og fordi vi til at starte med behandler nye låneord som såkaldte citatord – dvs. at vi skriver dem på samme måde, som man gør på engelsk. Når ordet undertiden etablerer sig i befolkningen og indlemmes i de officielle opslagsværker, skrives det i ét ord, hvis det vel og mærke udtales med stærkt tryk på første led.
Bemærk, hvordan alle eksemplerne i tabellen foroven særskrives på engelsk, mens de på dansk alle skrives i ét ord.
Når udtalen ikke bestemmer: skidesød, supercharmerende, superspreder, megabillig
I manges øjne ser det helt forkert ud, når man f.eks. sammenskriver super og charmerende, men den er god nok. Hvis det første led i en ordforbindelse er et såkaldt forstærkende led, så skal forbindelsen sammenskrives, også selvom begge led udtales med lige stærkt tryk.
Tag f.eks. stensikker – her er der lige stort tryk på begge led, så der er altså tale om en af de få undtagelser, hvor udtalen ikke er afgørende for, om en ordforbindelse skal sammen- eller særskrives. Sten virker jo forstærkende, når den sættes sammen med sikker.
Det hjælper altid med et billede som illustration, så lad os bruge en fakta-reklame af ældre dato som eksempel.
Knald er et forstærkende led. Problemet med reklamen er, at ordet ikke er sammenskrevet, fordi der ikke er indført en bindestreg, for at indikere at knald og billigt skal tænkes som ét ord. Derfor giver det nogle helt andre konnotationer, når de to ord ikke sammenskrives.
Præpositioner og adverbier med og uden styrelse
Som det altid er tilfældet med sprog og grammatik, så kommer en undtagelse desværre sjældent alene. Præpositioner (forholdsord) og adverbier (biord) er ligesom ord, der er sat sammen med et forstærkende led, uafhængige af udtalen. Præpositioner og adverbier (f.eks. uden for eller udenfor) skal nogle gange skrives i ét ord og andre gange i flere ord, afhængig af om de har en styrelse eller ej. Her spiller udtalen altså igen ingen rolle.
Ingen styrelse: Jeg står udenfor
Styrelse (hus): Jeg står uden for huset
En styrelse kommer ofte efter forholdsordet (f.eks. huset). Selve styrelsen til en præposition står ofte som objekt i sætningen – det led, der er genstand for noget, og som annoteres med en trekant, som de fleste af os har lært det i folkeskolen. Huset er genstand for en handling i eksemplet ovenfor og agerer således styrelse for præpositionen uden for, som af den årsag skrives i to ord.
Fortvivl dog ej: i Danmark har vi heldigvis vedtaget valgfrihed med en lang række af de mest udbredte præpositioner, og du kan derfor, for det meste, vælge at helgardere dig ved at skrive disse ordtyper i ét ord.
Eksempler på ord, hvor der er valgfrihed:
Afsted/af sted, allesammen/alle sammen, alletiders/alle tiders, forresten/for resten, allevegne/alle vegne, gudbevares/gud bevares, gudskelov/gud ske lov, herregud/herre gud, ingenting/ingen ting, nogensinde/nogen sinde, ombord/om bord, selvom/selv om
Har du fået lyst til at prøve dine evner af i praksis, kan du prøve sproget.dk’s og TV 2’s tests.
På sproget.dk kan du f.eks. både teste dine evner til at sætte korrekte bindestreger i sammensætninger med forkortelser, symboler og tal eller prøve dig selv af med en række øvelser, for at se om du har fået mere styr på, hvornår ordforbindelser skal skrives i ét eller flere ord.
https://sproget.dk/leg-og-ler/quizzer-og-ovelser/retskrivning
https://nyheder.tv2.dk/2019-03-06-sammensatte-ord-er-svaert-for-mange-har-du-styr-paa-sprogreglerne
Referencer
Galberg Jacobsen, H. and Skyum-Nielsen, P., 2007. Dansk Sprog. 2nd ed. [Kbh.]: Schønberg, pp.21-22; 218-233.
Jakobsen, A Lykke., 2015. Oversættelse af komposita i fagsproglige tekster (Eng-da/da-eng). [HERMES.]: Journal of Language and Communication in Business, pp. 29-32.
Regler og konventioner for sammenskrivninger:
https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/et-eller-flere-ord/et-eller-flere-ord-uddybning.html/#biord_forholdsord
Regler for de sammenskrivninger, der er afhængige af udtalen:
https://sproget.dk/raad-og-regler/Retskrivningsregler/retskrivningsregler/a7-18-19/a7-18-skrivemaden-afhengig-af-udtalen
Regler for de sammenskrivninger, der er uafhængige af udtalen:
https://sproget.dk/raad-og-regler/Retskrivningsregler/retskrivningsregler/a7-18-19/a7-19-skrivemaden-uafhengig-af-udtalen/?exact_terms=sammenskrivninger&inexact_terms=sammenskrivnings,sammenskrivningerne,sammenskrivning,sammenskrivningernes,sammenskrivningers,sammenskrivningens,sammenskrivningen
Konventioner og regler for brug af bindestreger:
https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/bindestreger/bindestreger-uddybning
Lån af billeder til illustration:
https://www.facebook.com/sprognetvaerket/videos/1824600887600057/
Du må gerne dele guiden med dit netværk!
Du er mere end velkommen til at dele guiden i dit netværk blandt venner, familie og kolleger, hvis du kender nogen, der kunne have glæde af den. Det ville kun glæde os og skribenten, hvis guiden kunne gøre glæde og gavn uden for vores hjemmesides rækkevidde.