Tyrkisk oversættelse
Oversæt dansk til tyrkisk eller omvendt
Oversæt tyrkisk til dansk hos Translated By Us. Vi er et oversættelsesbureau med base i København og et stort, erfarent netværk af dygtige modersmålsoversættere fra alle afkroge af verden. Det betyder, at vi kan hjælpe med at oversætte dokumenter, bøger, manualer og meget mere til og fra mange forskellige sprog. Vi kan oversætte mellem mere end 800 sprogkombinationer, herunder mellem tyrkisk og dansk. Da vi kun arbejder med oversættere, der har målsproget som deres modersmål, kan du altid være sikker på at modtage et produkt af højeste kvalitet, når du vælger Translated By Us.
Oversæt tyrkisk til dansk eller omvendt med en professionel oversætter hos os. Tøv ikke med at tage kontakt, hvis det haster med at få oversættelsen retur. Kan vi ikke imødekomme din deadline, udregner vi hurtigt en ny skarp deadline til dig, så du kan få din oversættelse retur hurtigst muligt. Læs mere om vores forskellige ydelser og priser her.
Bestil en hasteoversættelse, og få hurtigt oversat tyrkisk til dansk eller omvendt
Hos Translated By Us tilbyder vi hurtig oversættelse fra tyrkisk til dansk eller fra dansk til tyrkisk. Nogle gange skal det gå stærkt, og derfor skal du kunne få din oversættelse retur inden for en kort deadline, uden at det går ud over kvaliteten. Vi sørger for at prioritere, at oversættelsesteamet får den fornødne tid til at koncentrere sig om din tyrkiske oversættelse, så du hurtigt og effektivt får et produkt retur af allerhøjeste kvalitet. Vi bestræber os altid på at levere alle typer af oversættelser med et omfang på op til 2000 ord inden for 1-2 hverdage.
Oversæt fra dansk til tyrkisk, og udvid dine forretningsmuligheder i Tyrkiet
Skal du gøre forretning i Tyrkiet? Måske vil du gerne appellere til det tyrkiske publikum og går derfor med overvejelser om at oversætte din hjemmeside eller webshop til tyrkisk? Hvis det er tilfældet, er det en rigtig god idé at få en professionel oversætter til at hjælpe dig. Når du får din hjemmeside eller dit marketingmateriale oversat til tyrkisk, vil du samtidig udvide dine forretningsmuligheder og øge dit salg. Tyrkisktalende kunder vil nemlig have større tilbøjelighed til at købe dine produkter/ydelser, hvis de kan læse om dem på deres eget sprog. Derfor er det også vigtigt, at sproget på din hjemmeside har et godt og naturligt flow, og det kræver, at man gør brug af professionelle lingvister med erfaring inden for netop dit brancheområde – dét kan én af vores professionelle modersmålsoversættere hjælpe dig med.
Det tyrkiske sprog
Tyrkisk adskiller sig en hel del fra andre europæiske sprog, såsom dansk og engelsk. Det skyldes bl.a., at tyrkisk tilhører en anden sprogfamilie end den, som langt de fleste andre europæiske sprog falder ind under. Tyrkisk tilhører den sprogfamilie, der kaldes altaisk, hvorimod de fleste sprog i Europa hører til den sprogfamilie, der kendes som den indoeuropæiske.
Én af de måder, tyrkisk adskiller sig fra dansk og engelsk på, er den måde, hvorpå sproget danner ord og sætninger. Både tyrkisk og dansk anvender ”byggeklodser” (kaldet affikser) – f.eks. til at angive flertalsform. Et eksempel kunne være, når vi på dansk tilføjer -e til hus for at angive flertalsform. Tyrkisk tager dog affikser til at helt andet niveau. Tyrkisk anvender nemlig også affikser på navneord og udsagnsord, hvor vi på dansk typisk anvender særskilte ord til at udtrykke det samme. Denne forskel i sprogenes opbygning betyder, at der kan dannes rigtigt lange ord på tyrkisk med mange affikser, og når disse ord skal oversættes til dansk, bliver de til flere ord.
Forvirret? Det kan vi godt forstå!
Måske kan de nedenstående eksempler hjælpe.
Det tyrkiske ord evlerden betyder ’fra husene’.
Ev betyder ’hus’, -ler angiver flertal og -den er en såkaldt ablativ, der angiver placering i forhold til huset. På den måde bruger det tyrkiske sprog et grammatisk element til at angive, hvordan nogen eller noget står placeret – i det her tilfælde i forhold til huset, hvor vi på dansk bruger det ekstra ord ’fra’.
Et andet og mere ekstremt eksempel er verbet gelemem, som betyder ’jeg kommer måske ikke’. Her skal vi på dansk bruge hele fire ord til at gengive den betydning, som kan siges med blot ét ord på tyrkisk.
Disse ret så væsentlige forskelle mellem dansk og tyrkisk kræver et indgående kendskab til sproget på modersmålsniveau, og derfor er det et krav hos os, at oversætterne har destinationssproget som deres modersmål, hvad enten de oversætter fra dansk til tyrkisk eller omvendt.
Skal du bruge en tyrkisk oversættelse af teknisk materiale?
Hos Translated By Us tilbyder vi teknisk oversættelse fra tyrkisk til dansk eller omvendt, og vi hjælper bl.a. med oversættelser af juridiske tekster og medicinske dokumenter. Når teknisk stof med høj kompleksitet skal oversættes, er det uhyre vigtigt, at særligt terminologien sidder lige i skabet. Derfor vil vores tekniske oversættere altid have baggrund inden for – eller indgående kendskab til – den branche og målgruppe, som teksten henvender sig til. Oversættelsesteamet vil have helt styr på den fagspecifikke terminologi, og da vores procedurer følger et såkaldt seks-øjne-princip, bliver dit materiale gennemarbejdet af tre sæt skarpe øjne og hoveder – én oversætter, én korrekturlæser og én projektleder. Et kommentarspor sikrer, at alle involverede parter kan konferere om eventuelle spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med din oversættelse. Det kunne f.eks. være diskussioner om en given term, uklarheder i kildeteksten på det indholdsmæssige niveau eller præferencer for terminologi, når noget kan oversættes med både A, B og C. I sådanne tilfælde vil projektlederen kontakte dig som kunde for at afklare betydningen. Denne grundige proces sikrer, at din tyrkiske oversættelse af teknisk komplekst stof bliver af allerhøjeste kvalitet. De mange sæt øjne gør, at teksten både flyder godt og samtidig undgår fatale fejl eller misforståelser.
Oversæt tyrkisk til dansk med en modersmålsoversætter
Uanset om du skal have oversat tekst fra tyrkisk til dansk eller fra dansk til tyrkisk, bør du altid gøre brug af en professionel oversætter. Hos Translated By Us bruger vi kun modersmålsoversættere. Modersmålsoversætter betyder, at oversætteren har destinationssproget som sit modersmål. Skal en oversætter f.eks. hjælpe dig med at oversætte en tekst fra dansk til tyrkisk, vil oversætteren altså have tyrkisk som sit modersmål og kildesproget (dansk) som sit andetsprog. Det er med til at sikre, at sproglige koder og kulturelle nuancer bibeholdes i teksten, og at den tyrkiske oversættelse er så loyal over for kildeteksten som mulig. Læs mere om, hvordan vi arbejder med oversættelser og sørger for, at de giver mening i modtagerlandet her.
Få materiale oversat fra tyrkisk til dansk: Kontakt os i dag!
Hvis du allerede er klar til at bestille din tyrkiske oversættelse, kan du benytte dig af vores bestillingsformular her. Du er desuden altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til oversættelse helt generelt eller til en specifik opgave. Ring til os på telefon +45 71 96 96 67, eller skriv til os på info@translatedbyus.com.