Sådan sørger vi for, at din tekst giver mening i modtagerlandet
Kulturelle forskelle mellem lande – og derved sprog – kan have rigtig stor betydning for, hvordan en oversættelsesopgave skal gribes an. Små kulturelle forskelle kan have stor betydning for, hvorvidt en oversættelse er relevant i modtagerlandet eller ej, og det er derfor afgørende, at en oversætter har de rigtige redskaber til at imødekomme dette. Det er altså vigtigt at have indgående viden i et lands kultur og sprog, og det sikrer vi blandt andet ved kun at bruge modersmålsoversættere.
I oversættelsesbureauet har vi mødt mange sjove og til tider udfordrende oversættelsesopgaver, hvad gælder kulturelle og sproglige forskelle mellem kilde- og målsproget. Men hvordan griber man så en opgave an, hvis modtagerkulturen ikke matcher afsenderkulturen? Det er her nødvendigt at tage specifikke oversættelsesstrategier i brug, hvis kildeteksten skal give mening i modtagerlandet. I denne artikel kan I læse lidt nærmere om, hvad vi tidligere har gjort for at imødekomme sådanne udfordringer, hvilke oversættelsesstrategier vi har anvendt, og hvordan det har rustet os til at løse sådanne udfordringer i fremtiden.
Spring til:
Skal vi hjælpe med din oversættelse?
Vi har brugt mange år på at tillære os, hvordan man oversætter dokumenter, så de forstås korrekt i modtagerlandet.
Dette kan vi også gøre for dig! Vil du høre mere?
”Substitution” – når et element i kildeteksten bliver erstattet
Her på bureauet sidder vi med rigtig mange marketingopgaver. Vi har blandt andet samarbejdspartnere, der forhandler børnetøj. Her i Danmark er det ikke unormalt, at tøj bliver markedsført til ”den fodboldglade dreng” eller til ”den lille prinsesse”. I Danmark er dette nok ikke en markedsføringsstrategi, man tænker synderligt meget over, men når man skal oversætte til fx svensk, opstår problemerne.
I Sverige har kønsdebatten nemlig medført, at man prøver at undgå ”stereotype” beskrivelser, der vedrører, hvad piger og drenge bliver karakteriseret ved. Og hvis markedsføringen skal være relevant i Sverige, er det derfor vigtigt, at den svenske oversættelse imødekommer denne gældende samfundsnorm.
Som løsning har vi derfor ofte omformuleret, så der fx kommer til at stå ”den fodboldglade dreng eller pige” eller ”det fodboldglade barn”. I sådanne eksempler bliver strategien ”substitution” brugt, hvor man altså erstatter noget i kildeteksten med noget andet i oversættelsen for at rette på en fejl eller målrette teksten til et bestemt publikum. Her bliver ”dreng” og ”pige” således erstattet med ”barn”, sådan at man undgår, at oversættelsen bliver opfattet som politisk ukorrekt i modtagerlandet.
”Adaptation” – når oversættelsen tilpasses modtagerens kultur
I nedenstående eksempler brugte vi oversættelsesstrategien ”adaptation”, hvor man erstatter et element i kildeteksten med en tydelig pendant i målkulturen. Et godt eksempel på denne strategi er ved omtale af betalingssystemer. Vi har ofte siddet med oversættelser, hvor der i den danske kildetekst fx står ”Betal med MobilePay” – som jo er en betalingsservice, der kun bruges i Danmark.
Også her kan man ikke nøjes med ”kun” at oversætte, hvis oversættelsen også skal være relevant i andre lande end Danmark. I svenske oversættelser har vi ofte imødekommet dette ved at oversætte MobilePay til ”Swish” – den svenske pendant til MobilePay – mens vi i norske oversættelser har oversat til ”Vipps”, som er den norske pendant. Forståelse for en så basal ting som mobilbetaling kan altså være med til at sikre, at oversættelsen er relevant og korrekt i modtagerlandet.
Et andet eksempel på brug af strategien ”adaptation” var i en dansk kildetekst, der skulle oversættes blandt andet til norsk. I teksten nævnes en person, der blærede sig med at ”være mere livsglad end Ole Henriksen”. De fleste danskere kender nok Ole Henriksen som skønhedsguruen med den smittende latter. Men i Tyskland, Spanien eller et tredje land kunne han være en hvilken som helst anden dansker – og hvis dette problem ikke blev imødekommet, ville humoren brugt i kildeteksten falde til jorden. Hvordan oversatte vi det så?
Den norske oversætter løste opgaven, ved at skrive at personen var ”mer jovial enn Freddy Kalas”, en norsk sanger, som oversætteren vidste ville være en god norsk pendant til Ole Henriksen. Dette er således et godt eksempel på ”adaptation”-strategien, hvor oversætteren finder en passende pendant på målsproget.
Det kræver derfor indsigt i samfundsforhold, hvis man vil lave en oversættelse, der er relevant i mostagerlandet. Nogle gange er en simpel omformulering eller tilføjelse nok (”adaptation”- eller ”substitution”-strategierne), men andre gange er vi nødt til at gå til værks på mere kreative måder. Det vil vi nævne et eksempel på nedenfor.
”Paraphrase” – når kildetekstens mening gengives frit i oversættelsen
Når strategien ”paraphrase” bruges, kommunikeres tekstens budskab relativt frit. Dette er en hyppig strategi, når man arbejder med fx marketingstekster. Her tages der mere ”kreative” midler i brug, for at lave en oversættelse der yder kildeteksten retfærdighed og samtidig passer til målsprogets kultur. Dette har tidligere været nødvendigt, hvis vi har siddet med en bestemt vending eller talemåde, der kun har fungeret på dansk – og som derfor har fået en anden betydning i oversættelsen eller været nærmest umulig at oversætte.
En udfordrende opgave, hvor en kreativ løsning var nødvendig, gik ud på, at vi skulle oversætte en plakat med ”Katteregler” – sætninger, der beskriver livet med en kat – til flere forskellige sprog. Denne opgave var udfordrende, da der i den danske kildetekst stod ”Staver du KAT bagfra, får du TAK”. Hvis oversættelsen skulle fungere på målsproget, var det ikke nok ”bare” at oversætte teksten ordret. Oversætterne skulle finde en løsning, der, ligesom kildeteksten, var humoristisk og samtidig gav mening i konteksten.
Her var det derfor oplagt at bruge strategien ”paraphrase”, der altså ikke gengiver teksten 1:1, men kommunikerer det samme budskab. Den engelske løsning synes vi her var særligt god, da oversætteren formåede at skabe et ordspil, der både omhandler taknemmelighed, katte og fungerede rigtig godt på engelsk: ”I’m fur-ever grateful for my family”. Igen er dette et eksempel på, at oversætteren, ved hjælp af indgående forståelse for målsproget og den korrekte oversættelsesstrategi, kunne finde den bedste løsning, der både ydede kildeteksten retfærdighed og samtidig fungerede godt på målsproget.
Afsluttende om kulturelle forskelle
Oversættelsesopgaver er med andre ord ikke altid lige simple, og det er ikke altid, at en tekst ”bare” kan oversættes. Indholdet i kildeteksten kan hurtigt miste sin betydning i oversættelsen, hvis man kun oversætter og glemmer at tænke på målsprogets kultur og samfund — eksempelvis i tilfælde af markedsføringsstrategier, der er helt normale i Danmark, men i andre lande måske kan blive opfattet som grove eller krænkende.
En god oversættelse indebærer derfor ikke kun, at ordene bliver oversat, men også at indholdet bliver tilpasset til modtagerlandets forhold. For at dette bliver muligt, kræves det, at oversætteren har indgående kulturel viden om modtagerlandet og bruger passende oversættelsesstrategier. Hvis du har nogen spørgsmål til vores oversættelsesstrategier eller til vores brug af oversættere, er du mere end velkommen til at kontakte os på info@translatedbyus.com.
Kilde: Taksonomi fra Anne Schjoldager med Henrik Gottlieb og Ida Klitgård: Understanding Translation (2010), Academica 1. udgave, 2. print run.