Mød vores helt unikke oversættere –
deres evner skaber merværdi for dig!
VORES OVERSÆTTERE
Se et lille udvalg af vores bedste oversættere
TRANSLATED BY:
LAURA
Engelsk oversætter
Den gode opgave
For mig er det ideelle projekt et, der omfatter en kreativ udfordring, men som også kræver præcision og sproglig nøjagtighed. At ramme essensen helt rigtigt og samtidig være tro mod kildeteksten. For en god oversættelse er en, som ingen kan se er en oversættelse.
Den skøreste opgave
De virkelig finurlige opgaver er (selvfølgelig) fortrolige, men jeg har haft mange opgaver, der kan betegnes som sjove og endda rørende. For eksempel blev jeg for et par år siden kontaktet af en canadisk familie med danske forfædre. De havde fundet en rusten kaffedåse i kælderen fyldt med 100 år gamle breve fra Danmark. Jeg arbejdede med at dechifrere bogstaverne ud fra fotokopier, og vi fandt ud af mange fascinerende detaljer om den familie, der havde sendt dem. Det var et fint projekt og yderst tilfredsstillende.
Mit speciale
Jeg har en mangestrenget uddannelsesmæssig baggrund inden for informationsvidenskab, historie og mode. Jeg har en tendens til at blive draget af projekter, der omhandler rejser, mode, mad og kultur. Eller det vil sige, med så mange års erfaring på området, drages de af mig.
TRANSLATED BY
ELISABETH
Tysk oversætter
Den gode opgave
Jo bedre, jeg kan relatere til en tekst, og jo mere jeg ved om dens kontekst, desto mere engagerende er opgaven – simpelthen fordi det gør det lettere at finde de bedste løsninger i oversættelsen. Hvis man derudover er så privilegeret at arbejde sammen med ligesindede, er det endnu sjovere, og arbejdet fører til et endnu bedre resultat!
Den skøreste opgave
For at være helt ærlig, går vi oversættere ikke og griner hele tiden i det daglige arbejde – men når man får mulighed for at beskæftige sig med mere utraditionelle tekster, som gør, at man kan og faktisk er nødt til at glide ind i usædvanlige roller, bliver opgaven helt sikkert spændende og udfordrende på en helt anden måde.
Mit speciale
Udover at have studeret sprog og oversættelse har jeg udviklet mig fagligt gennem mit arbejde som sproglærer samt en række administrative roller inden for stål- og værktøjsindustrien, i
skatterådgivnings- og revisionsvirksomheder og inden for turisme. Jeg er generelt interesseret i sprog og kultur samt medier og teknologi, og min nysgerrighed koblet med mit drømmejob giver mig konstant mulighed for at bevæge mig ind i flere domæner.
TRANSLATED BY:
VIBEKE
Norsk oversætter
Den gode opgave
Den gode opgave er en opgave, hvor teksten er velskrevet og gennemskuelig. Samtidig er gentagelser og konsekvent brug af termer altid at foretrække som oversætter, især hvis man skal oversætte mange ord på kort tid.
Den skøreste opgave
Som oversætter støder man sommetider på opgaver, der udfordrer ens eksisterende viden på området. Tekster med virkelig nicheprægede termer, der kræver en helt særlig viden. Kunsten er at skaffe så meget viden om emnet, at man kan oversætte teksten, så den fremstår perfekt på målsproget. Her er det dejligt, hvis man kan finde fagpersoner, man kan spørge til råds. Sidste gang var det min kammerats bedstefar, der blev spurgt til råds, så jeg kunne lave en korrekt og god oversættelse.
Mit speciale
Jeg har igennem min tid som oversætter oversat mange hjemmesider og meget markedsføringsmateriale – specielt inden for kategorierne mode, skønhed, legetøj og smykker. Her føler jeg mig mest hjemme, og jeg elsker at skrive knivskarpe og fængende tekster, der engagerer målgruppen.