Kinesisk oversættelse
Oversæt dansk til kinesisk eller omvendt
Translated By Us er et ungt oversættelsesbureau med speciale i moderne kommunikation. Vi har base i København, men vores erfarne og store netværk af professionelle oversættere strækker sig ud over hele verden. Vi gør udelukkende brug af modersmålsoversættere og har kapacitet og kompetencer til at oversætte mellem mere end 800 sprogkombinationer. Skal du have oversat tekst, dokumenter, manualer eller andre materialer fra kinesisk til dansk eller omvendt, kan vi derfor helt sikkert hjælpe dig, og vi kan også hjælpe, hvis du eksempelvis skal oversætte kinesisk til engelsk. Vi leverer oversættelser af et omfang på maksimalt 2000 ord inden for 1-2 hverdage, og du kan læse mere om vores oversættelsestyper og priser her. Fylder dit materiale mere end 2000 ord, genererer bestillingssiden automatisk en leveringsramme til dig baseret på antal ord og sprogkombination. Vores kapacitet på 2000 ord inden for 1-2 arbejdsdage er dog mest af alt en tommelfingerregel; skal du have flere ord oversat inden for samme tidsfrist, må du endelig ikke tøve med at tage kontakt til os. Vi vil strække os rigtig langt for at indfri din deadline.
Skal du ekspandere til det kinesiske marked? Oversæt dansk til kinesisk, og øg dine afsætningsmuligheder for dine ydelser/produkter
Har du planer om at gøre forretning i Kina? Det kinesiske marked er i rivende udvikling, og der læres kinesisk på mange universiteter verden over, bl.a. med henblik på at gøre forretning med kinesiske virksomheder. Måske har du en webshop eller en hjemmeside, du skal have oversat til kinesisk? Når du oversætter din hjemmeside eller dit marketingmateriale fra dansk til kinesisk, øger du samtidig dine muligheder for at afsætte dine produkter eller ydelser i Kina. Troværdigheden af dit brand og din virksomhed bliver meget større, hvis din hjemmeside er oversat til kinesisk, idet kinesisktalende kunder vil føle sig mere trygge ved at købe ydelser eller produkter af dig, når disse omtales og beskrives på kundernes modersmål. Kinesisk tales af mere end 1 milliard mennesker, og derfor kan du nå ud til rigtig mange kunder, hvis du f.eks. oversætter din hjemmeside eller marketing- og salgsmaterialer til kinesisk.
Hasteoversættelse fra kinesisk til dansk
Skal du bruge en hurtig oversættelse fra kinesisk til dansk eller fra dansk til kinesisk? Hos Translated By Us tilbyder vi hurtig oversættelse, så du kan få din kinesiske oversættelse retur inden for en kort deadline. Vi siger ikke ”ja” til en deadline, vi ikke kan indfri. Ofte er vores kunder dog overraskede over, hvor hurtige vi er, og vi ved, hvor stor en faktor tid er i din ende, men både oversætterne, korrekturlæserne og projektlederne på din kinesiske oversættelse er alt for ærekære omkring deres arbejde til, at de vil gå på kompromis med kvaliteten. Derfor kan du trygt stole på, at du får den samme høje kvalitet ved en hasteoversættelse som ved oversættelsesopgaver, der følger den normale beramning. Vi tjekker op på teamets kapacitet og tilgængelighed, inden vi siger ”ja” til en hasteopgave, og så sørger vi for, at oversætterne får tid til at prioritere opgaven, så der er ro til at fokusere på din kinesiske oversættelse. Vi kan altid levere en oversættelse fra dansk til kinesisk eller kinesisk til dansk med et omfang på maksimalt 2000 ord inden for 1-2 arbejdsdage. Men tøv som sagt ikke med at tage kontakt, hvis du skal have oversat flere ord inden for samme leveringsramme.
Oversæt kinesisk med hjælp fra en modersmålsoversætter
Når du bestiller en oversættelse af noget materiale fra dansk til kinesisk eller omvendt hos Translated By Us, bliver din opgave oversat af en oversætter, der har kinesisk som sit modersmål. Det er et ufravigeligt krav her hos os, at oversætterne – uanset hvad der skal oversættes til – har destinationssproget som deres modersmål. Det er med til at sikre, at kulturelle koder og sproglige nuancer bibeholdes i den oversatte tekst. Kinesisk og dansk er to meget forskellige sprog, og derfor kan der nemt opstå fejl og misforståelser, hvis man ikke gør brug af en modersmålsoversætter, som tillige har erfaring med den specifikke genre og teksttype.
Kinesisk og dansk adskiller sig markant på en lang række områder. F.eks. består det kinesiske skriftsprog af tegn eller symboler, ikke bogstaver som på dansk. Det vil sige, at det kinesiske skriftsprog faktisk ikke har et alfabet, som vi forstår det her i den vestlige verden. Måden, hvorpå dansk og kinesisk danner nye ord, er helt forskellig fra hinanden. På kinesisk har hvert tegn eller hvert ord hver sin betydning, f.eks. er ordet for bil et enkelt tegn – nemlig 车. Til sammenligning skal der tre bogstaver til på dansk, før vi får betydningen af ordet bil, og bogstaverne B, I og L betyder ikke noget i sig selv. De kinesiske tegn kan i nogle tilfælde være svære at skelne imellem, f.eks. 土 og 士, som betyder hhv. ’jord’ og ’kriger/forsker’. Her er det længden af stregerne, der afgør forskellen. Der er altså i nogle tilfælde en kæmpe betydningsforskel på tegn, der ser nærmest helt identiske ud. Det er derfor vigtigt, at din kinesiske oversættelse håndteres af en professionel modersmålsoversætter, der kan skelne mellem tegn som disse, og som sørger for, at oversættelsen er grammatisk og sprogligt korrekt.
Teknisk oversættelse fra dansk til kinesisk
Har du behov for at få noget teknisk materiale oversat fra dansk til kinesisk eller omvendt? En teknisk oversættelse vil ofte påkræve, at oversætteren er bekendt med de terminologier og begreber, der anvendes inden for en given profession eller branche. Oversæt dansk til kinesisk hos Translated By Us, og få en kinesisk oversættelse, hvor oversætteren har indgående kendskab til og erfaring med genren og den dertilhørende terminologi, så du får en oversættelse, der reflekterer kildesprogets tone-of-voice, sproglige stil og terminologi. Vi tilbyder eksempelvis juridisk oversættelse eller medicinsk oversættelse, og ofte forholder det sig sådan, at oversætteren selv har indgående kendskab til branchen fra tidligere studier, ansættelser eller lignende.
Kontakt os i dag, og få oversat kinesisk til dansk
Har du spørgsmål til kinesisk oversættelse eller oversættelsestyper helt generelt, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 71 96 96 67 eller via mail på info@translatedbyus.com. Hvis du allerede nu er klar til at sende en bestilling vores vej, kan du klikke her.