UK engelsk eller US engelsk?
Sådan bruger du dem korrekt
Er du i tvivl om, hvilken type engelsk du skal bestille hos os?
Langt de fleste af vores kunder vælger oversættelser til UK engelsk – og det er faktisk også vores ‘standard’-løsning.
Men – du kan selvfølgelig frit vælge. Så hvilken type engelsk skal det være? UK engelsk, US engelsk eller noget helt tredje?
Det får du både det korte og det lange svar på her, hvor vi guider dig til at vælge den rigtige type engelsk til netop din opgave.
Skal du have udført oversættelser til UK eller USA?
Så lad os give en hånd med! Læs gerne denne artikel for bedre forståelse af, hvorfor UK engelsk og US engelsk ikke er det samme.
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Den lille hurtige:
Sådan vælger du den rigtige type engelsk til din tekst
Det er din målgruppe, der er afgørende for, hvilken type engelsk din tekst skal oversættes til.
Hvis din tekst henvender sig til amerikanere, giver det sig selv, at teksten skal oversættes til US engelsk. Hvis den omvendt henvender sig til briter, skal den oversættes til UK engelsk.
Skal din tekst derimod ud til et bredere publikum (eksempelvis et europæisk publikum), er der flere ting på spil. Her vil vi altid anbefale, at teksten oversættes til UK engelsk, da denne type tilgodeser alt fra briter til personer, der har engelsk som andetsprog.
Er det hverken UK eller US, du har brug for?
Når du bestiller hos os, kan du vælge mellem to standarder: UK og US engelsk.
Men det betyder ikke, at det er det eneste, vi kan hjælpe dig med. Hvis din målgruppe eksempelvis er australsk, skal din tekst selvfølgelig matche med det.
Hvis du ønsker en tredje variant af engelsk, for eksempel australsk engelsk, skal du kontakte os direkte på mail eller telefon.
(Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os, hvis du stadig er i tvivl om, hvilken slags engelsk du vil bestille – så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe dig godt i mål).
Små forskelle har afgørende betydning for din tekst
Det er ikke alle forskelle, der er afgørende for en oversættelse.
Der kan sagtens snige sig et udtryk fra US engelsk ind i din tekst på UK engelsk. Ordet ‘movie’ anses eksempelvis for at være US engelsk, mens den tilsvarende pendant på UK er ‘films’. Men begge ord bruges næsten lige meget på britisk engelsk, fordi briterne har lånt 'movie' fra amerikanerne.
Men … nogle forskelle har større betydning.
På UK engelsk angiver man eksempelvis datoer ligesom på dansk med dag først og så måned. Og på US engelsk er det lige omvendt. Du kan nok godt forestille dig, at det kan give anledning til store misforståelser, hvis sådan en ‘fejl’ sniger sig med i din tekst.
Sådan undgår vi de ‘dumme’ misforståelser i oversættelser
Hvis oversætteren ikke ved, hvilken slags engelsk der skal oversættes til, eller hvis modtageren ikke er bevidst om, hvilken type engelsk en tekst er skrevet på, kan det give anledning til misforståelser.
Så hvordan undgår vi den slags misforståelser?
Det gør vi ved at anvende oversættere, der har engelsk som modersmål. Som modersmålstalende er vores oversættere nemlig altid bevidste om de små forskelle, der kan ende med at have stor betydning.
Derfor er det vigtigt, at du vælger den rigtige type engelsk
Uanset om du bestiller fra vores hjemmeside, eller du bestiller via mail eller telefon, er det vigtigt for os at vide, hvilken type engelsk du ønsker.
Selvom alle, der kan tale engelsk, kan forstå langt de fleste forskellige varianter af engelsk, er der stadig en del forskelle.
Og hvis din modtager er i tvivl om, hvilken slags engelsk teksten er skrevet på, kan der opstå forvirring – og det kan have stor betydning for, hvordan modtageren opfatter teksten (på samme måde som eksemplet med datoangivelserne).
Den store guide:
Alt, du bør vide om de forskellige typer af engelsk
Engelsk er blevet et slags fælles sprog i den vestlige verden.
Det er det sprog, langt de fleste i Vesten lærer som deres andetsprog. Med andre ord er engelsk i dag blevet det, man kalder et lingua franca.
Lingua franca er betegnelsen for et sprog, der bruges til kommunikation mellem to eller flere parter, hvor sproget er et fremmedsprog for alle parter.
Ud over at engelsk anvendes som lingua franca, er der naturligvis også en stor del af verdens befolkning, som har engelsk som deres modersmål. Engelsk er modersmål i både Australien, Storbritannien og USA – og faktisk også i Sydafrika og Indien (Tirban et al. 2012, s. 985).
Engelsk findes i mange forskellige varianter
De lande, der har engelsk som modersmål, har hver deres måde at tale engelsk på.
Men de to mest indflydelsesrige varianter af engelsk er:
- Amerikansk engelsk (US engelsk)
- Britisk engelsk (UK engelsk)
US og UK er de to mest indflydelsesrige varianter af engelsk. Derfor er det også dem, vi zoomer ind på her.
Men vi skal også lige tage et nærmere kig på engelsk som lingua franca – og det er der en rigtig god grund til.
Det er ikke dem med engelsk som modersmål, der bruger det mest
Engelsk bliver faktisk oftere brugt af personer, der har engelsk som fremmedsprog, end af personer, der har det som modersmål. Og det er ikke helt uvigtigt, når det kommer til, hvordan vi oversætter tekster på engelsk (Taviano 2013).
Det giver sig selv, at engelsk talt af ikke-modersmålstalende ikke som sådan er en variant af engelsk ligesom UK engelsk eller US engelsk. Der kan nemlig være rigtig stor forskel på den enkelte persons engelskkundskaber. Fælles for brugen af engelsk som et lingua franca er dog, at der skal tages en række særlige hensyn – og på den måde undgår vi, at teksten ikke går tabt hos modtageren.
Men nok om engelsk som lingua franca (for nu). Lad os i stedet dykke ned i det, du er her for: Forskellen mellem US engelsk og UK engelsk.
Britisk engelsk vs. amerikansk engelsk:
De største forskelle, når det kommer til oversættelser
Stavemåde
Den nok mest gængse forskel mellem skriftligt US engelsk og UK engelsk er, at ord ofte staves forskelligt. Det kan være i bestemte sproglige omgivelser, at forskellen kan ses – men det kan også forekomme helt tilfældigt.
Nogle af de mest gængse forskelle er blandt andet:
- -or/-our-forskellen – eksempelvis color på US og colour på UK
- -z-/-s-forskellen – eksempelvis analyze på US og analyse på UK
- -ter/-tre i slutningen af ord – eksempelvis center og theater på US og centre og theatre på UK
Af andre lidt mindre kendte forskelle kan nævnes -l/-ll-forskellen, som ses i US engelsk fulfil og UK engelsk fulfill. Den forekommer (ligesom -z-/-s-) kun ved bestemte sproglige omgivelser – og selv i de samme omgivelser er der undtagelser.
Ingen regler uden undtagelser
Man siger, at der ikke er regler uden undtagelser – og det samme er tilfældet med de engelske stavemåder.
Uanset hvilken type engelsk, der er tale om, staves advertise eksempelvis altid med s og aldrig med z. Det samme er tilfældet med seize, som ikke kan skrives med andet end z.
Faktisk er der i det hele taget en række ord, der enten indeholder dobbeltkonsonant på UK engelsk og enkeltkonsonant på US engelsk – eller omvendt!
Afslutningsvis er der en række specifikke ord, der staves forskelligt på US engelsk og UK engelsk – uden at der kan ses et bestemt system i stavemåden.
Det gælder eksempelvis:
- US engelsk gray vs. UK engelsk grey
- US engelsk curb og UK engelsk kerb
(Tirban et al. 2012, s. 986-8).
Selvom de forskellige stavemåder som regel er forudsigelige, er der mange undtagelser. Og kender man dem ikke, er de nærmest umulige at regne ud.
At mestre et sprog kræver udenadslære
Der er simpelthen ikke andet at gøre end at lære stavemåden udenad i de specifikke tilfælde – præcis ligesom når vi danskere skal huske drilske stavemåder, som ikke umiddelbart giver nogen mening for de fleste.
Selvom ‘kage’ staves ens i lækage og kagemand, skal de to ord udtales vidt forskelligt. Alligevel er det nok de færreste voksne danskere, der har problemer med at stave de to førnævnte ord, fordi vi har det på rygraden.
På samme måde kan de fleste amerikanere og briter huske stavemåden på gængse ord som centre/center, og det er en af de mange grunde til, at det er så vigtigt, at vores oversættere har det sprog, de oversætter til, som modersmål.
Konventioner
Storbritannien og USA har en række konventionelle forskelle, som blandt andet indebærer (delvist) forskellige måleangivelser og forskellige angivelser af datoer.
Når målesystemer og datoer kan skabe total forvirring
På UK engelsk skrives datoer altid med dagen først, derefter måneden og derefter året (præcis som du kender det herhjemmefra).
Men sådan gør de det altså ikke på US engelsk – her er det faktisk stik modsat. Den femte marts angives altså som 5(th) March på UK engelsk, men March 5(th) på US engelsk.
Datoen 3/5/2020 er med andre ord to forskellige datoer på US engelsk og UK engelsk. På US engelsk er det den femte marts, men på UK engelsk er det den tredje maj.
Som du nok kan forestille dig, er det en konventionsforskel, der for alvor kan skabe problemer, hvis man ikke er helt skarp på, hvad man skriver til hvem.
Inches og feet, gallons og pints – og alle de andre misforståelser
USA og Storbritannien anvender et målesystem, der er overvejende ens – sådan da.
I Danmark, såvel som i stort set resten af verden, anvender vi det metriske system. Det gør de bare ikke i hverken USA eller England, hvor de fleste bruger det imperialske system. Forskellen er, at vi herhjemme i Danmark bruger millimeter og meter, mens USA og England anvender inches og feet.
Men – der er selvfølgelig også forskel på, hvordan USA og England bruger det samme system.
Forskellen mellem, hvordan USA og England anvender det imperialske system, er begrænset til volumen. Begge lande anvender termerne gallon og pint.
Det sidstnævnte kan en del danskere sikkert genkende fra den britiske pubkultur, hvor man kan bestille en pint øl. Men mængden af øl, du vil få, hvis du bestiller en pint i England, vil være anderledes, end hvis du bestiller en pint i USA.
- En pint i England er 568 ml
- En pint i USA er 473 ml
Det samme gælder en gallon, som er 4,55 liter i England, men kun 3,79 liter i USA.
Denne forskel er uhyre vigtig at anerkende i oversættelser – især hvis der er tale om tekniske oversættelser.
Hvis det ikke er klart fra konteksten, hvilken slags pint eller gallon der er tale om, kan det løses eksempelvis ved at skrive US eller UK i parentes efter mængdeangivelsen.
Engelsk som lingua franca:
Når din målgruppe ikke har engelsk som modersmål
Engelsk som lingua franca er ikke en uniform størrelse.
Skandinaver og hollændere er eksempelvis blandt de bedste i verden til at tale engelsk som andetsprog, mens spaniere ikke er på samme niveau.
Modsat US og UK engelsk er der ikke bestemte konventioner for, hvordan man staver, når en tekst på engelsk skal formidles til en, der ikke har engelsk som modersmål. Og det er faktisk typisk dén slags oversættelser, vi har fingrene i hos Translated By Us. Den slags oversættelser, der skal ud til et europæisk publikum, der har engelsk som andetsprog.
Og her skriver vi som regel på UK engelsk – og det er der en helt særlig grund til. Det er det sprog, vores kunder helst vil have, da det bedre er tilpasset et europæisk publikum sammenlignet med US engelsk.
Sådan tilpasser vi din engelske tekst til ikke-modersmålstalende
Når en tekst skal ud til et publikum, der ikke har engelsk som modersmål, er det absolut vigtigste, at teksten giver mening for alle modtagere.
Det gør vi ved at tage hensyn til:
- At teksten ikke indeholder kulturelle referencer, der kun giver mening i bestemte lande.
Hvis en tekst skal oversættes fra dansk til engelsk, og der eksempelvis står SuperBrugsen i den danske tekst, vil det flyve hen over hovedet på en brite, der nok ikke aner, hvad SuperBrugsen er. I det tilfælde ville vi oversætte SuperBrugsen til eksempelvis Sainsbury's, hvor oversættelsen tilpasses til en britisk pendant til den danske supermarkedskæde. Denne oversættelsesstrategi kaldes for "adaptation" (læs også vores artikel Sådan sørger vi for, at din tekst giver mening i modtagerlandet for at læse mere om vores oversættelsesstrategier). Men hvis artiklen skal læses af mange forskellige nationaliteter, ville Sainsbury's ikke fungere i en oversættelse. Her gælder det snarere om at være så lidt kulturspecifik som overhovedet muligt. Her ville det være bedre at omformulere ‘SuperBrugsen’ med det mere generelle ‘supermarket’ – også selvom den danske tekst refererer til en bestemt supermarkedskæde.
- At være særligt opmærksom på brug af ordsprog
Mange ordsprog eksisterer kun på ét sprog. Og det kan være noget nær umuligt at regne betydningen ud, hvis man ikke er bekendt med dem.
- At teksten skal være letlæselig og forståelig
Det er vigtigt, at den engelske tekst ikke er for svær, så modtagerne forstår indholdet af teksten. Tekstens sværhedsgrad skal altså tilpasses modtagernes engelskkundskaber, så vidt som det er muligt. Når man tilpasser et sprog på den måde, kaldes det for Communication Accomodation Theory (CAT) (Giles et al. 1988, s. 143). En modersmålstalende kan desuden tilpasse og gøre sit sprog mere forståeligt for ikke-modersmålstalende ved at bruge foreigner talk. Det betyder i korte træk, at den modersmålstalende tilpasser sit sprog – eksempelvis ved at tale langsommere og tydeligere, bruge korte og simple sætninger og højfrekvente ord (ord, der bruges ofte) (Linell et al. 1991, s. 235). De tilpasninger kan man også bruge i en oversættelse. Her er det især ordforrådet, der skal tilpasses, så modtageren kan forstå indholdet. Et eksempel er, hvis man vil oversætte sætningen: “Klimaændringerne er blevet værre.” Her kan man vælge at oversætte sætningen med: “Climate changes have exacerbated” eller “Climate changes have gotten worse”. Sidstnævnte vil klart fungere bedst for ikke-modersmålstalende, da ‘gotten worse’ er meget mere udbredt end ‘exacerbate’.
Oversættelsen afhænger af kildetekst og kontekst
Det er dog vigtigt at understrege, at tilpasningen af sproget også afhænger af kildeteksten. Hvis kildeteksten er en teknisk tekst med mange fagspecifikke termer, vil det oftest ikke være muligt at undgå at bruge fagspecifikke og lavfrekvente ord på engelsk.
Hvis der til gengæld er tale om en simpel marketing-tekst, vil oversætteren ved information være opmærksom på ikke at bruge unødvendigt komplicerede og kulturspecifikke ord.
Som kunde er det derfor vigtigt, at du oplyser os om, hvorvidt jeres oversættelse skal læses af ikke-modersmålstalende.
Er du i tvivl om, hvilken type engelsk du skal vælge?
Vi står klar til at hjælpe
Lingua franca, US engelsk, UK engelsk eller noget helt fjerde? Vi forstår godt, hvis du synes, det er lidt svært at finde rundt i. Heldigvis står vores eksperter og oversættere klar til at hjælpe dig – det er trods alt det, de er her for.
Så hvis du stadig er i tvivl om, hvilken type engelsk du skal vælge, skal du ikke være bange for at slå på tråden – vi hjælper dig hellere end gerne.
Du fanger os på telefon: (+45) 71 96 96 67 eller e-mail: info@translatedbyus.com.
Ved du allerede, præcis hvad du skal bestille? Vi har gjort det nemt for dig. Klik her på 'bestil oversættelse' med det samme.
Kilder:
Gallois, C., Franklyn-Stokes, A., Giles, H., & Coupland, N. (1988).
Communication accommodation in intercultural encounters. Theories in intercultural communication, 158, 185.
Linell, P., & Manstead, A. (1991).
Contexts of accommodation: Developments in applied sociolinguistics. Cambridge University Press.
Taviano, S. (2013).
English as a Lingua Franca and Translation: Implications for Translator and Interpreter Education. The Interpreter and Translator Trainer, 7(2), 155-167.
Tirban, N., Precup-Stiegelbauer, L. R., & Patrauta, T. (2012).
The Major Difference between British and US English in Written and Oral Communication. Communication, Context, Interdisciplinarity, 985-990.
Del guiden med dit netværk!
Kunne du lide guiden? Så skal du være mere end velkommen til at dele den med dit netværk. Det ville kun glæde os og skribenten, hvis guiden får et liv uden for vores hjemmeside.