Kunsten at oversætte billedsprog
Når man arbejder med oversættelse, vil man opleve, hvordan sprog hyppigt giver anledning til humoristiske kultursammenstød og ordudvekslinger, undersættelser og regulære misforståelser. Herunder vil vi gennemgå en række illustrative og faktiske eksempler fra film og tv.
Som oversættelsesvirksomhed træffer vi på daglig basis mange farverige og kreative valg i arbejdet med sprog og kultur, og artiklen handler derfor også lidt om, hvordan man teoretisk og praktisk griber oversættelse af såkaldt idiomatisk sprogbrug an.
”Ingen putter spædbarn i et hjørne”
Lad os først slå én ting fast: Kontekst er ALFA og OMEGA i al form for kommunikation. I talesprog er der mange faktorer, som definerer, hvad der bliver sagt, og hvordan det bliver sagt:
- Vores kroppe (f.eks. positionering, gestik, ansigtsmimik)
- Dét sted, vi kommunikerer (f.eks. på arbejdet i et mødelokale)
- Situationen (f.eks. et møde)
- Relationen mellem sprogbrugere (f.eks. kollegaer)
- Personlige karakteristika (f.eks. køn, alder)
- Digitalt udstyr (f.eks. telefoner) og fysiske objekter (f.eks. en tavle) og brugen af disse
Listen er på ingen måde udtømmende, men dækker over mange af de kontekstuelle niveauer, der giver sproget et bestemt stilistisk udtryk og en bestemt form (kreativ, gammeldags, uformel, alvorlig, humoristisk osv.).
Det samme gør sig gældende i skriftsprog, for selvom alle talesprogets kontekstuelle niveauer ikke er til stede i skriftsprog, skal oversætteren stadig sætte sig ind i, hvilken type tekst der er tale om, og hvilket ”sprog” den er skrevet i. Vi skal som oversættelsesvirksomhed vælge en oversætter, der stilistisk appellerer til målgruppen; oversættere har ligesom alle andre sprogbrugere en stil, bestemte forcer og specialer
Undertekstning til serier og film er ét af de områder, der oplever allermest vækst i oversættelsesbranchen, og Translated By Us har også selv oplevet en stor efterspørgsel på oversættelse af undertekster – både helt traditionelle oversættelser til spillefilm og serier, men også til sociale medier, herunder Facebook, YouTube, IGTV m.fl. Undertekstning kræver meget af oversættelsesteamet, fordi sproget som regel er kreativt og indeholder idiomatisk sprogbrug, og fordi der ofte er tegnbegrænsning og forskellig fylde på hhv. kilde- og målsprog. Videomateriale er nemlig delt op i sekvenser med helt stramme eksponeringstider, der giver visuelle begrænsninger ift. fylde og sætningslængde, specielt når der skal undertekstes til sprog, der traditionelt fylder mere sammenlignet med dansk, for eksempel finsk, fransk eller tysk.
Lad os gå fra teori til praksis og kigge på to eksempler med såkaldte undersættelser fra undertekster til filmen Dirty Dancing og til ét af afsnittene i serien Doctor Who. Først må vi dog afklare, hvad vi mener med begrebet undersættelse. En undersættelse betyder, at ét eller flere ord er oversat (for) direkte (dvs. ord for ord) med det resultat, at man ikke har ramt den rigtige betydning af ét eller flere ord.
Når wedding dress bliver til bryllupskjole og minimum wage bliver til minimumsløn, mens apartment building bliver til lejlighedsbygning, er der tale om undersættelser. Betydningerne er ganske vist nogenlunde transparente, men det er ikke korrekt terminologi, og ordene ville ikke stå i retskrivningsordbogen. Derfor ville oversættelser med gængse termer som lejlighedskompleks, brudekjole og mindsteløn være bedre bud. Som du kan se i ovenstående eksempler, skal man virkelig holde tungen lige i munden, for minimumsløn og bryllupskjole kan ved første øjekast sagtens se helt legitime og rigtige ud.
De fleste ord har en slags ”grundbetydning” og deraf faste afledte betydninger, men hvis man oversætter en tekst ord for ord, får man i bedste fald en oversættelse, der fremstår direkte oversat, og i værste fald en utroværdig tekst med fejl.
Dette eksempel er fra den ikoniske filmklassiker Dirty Dancing med Patrick Swayze og Jennifer Grey, hvor replikken ”nobody puts baby in a corner” fejlagtigt oversættes til ”ingen putter spædbarn i et hjørne”.
I Dirty Dancing-eksemplet er baby et kælenavn henvendt til Jennifer Grey, og to put someone in a corner fungerer som et idiom for at straffe eller begrænse nogen ved i overført forstand at placere dem i et hjørne. Her er der igen tale om en undersættelse ord for ord. Et ord kan som sagt godt have en slags grundbetydning. Baby kan ganske vist godt betyde spædbarn og to put kunne i andre sammenhænge godt oversættes til at putte, men det fungerer simpelthen ikke her.
Lad os tage et kig på endnu et eksempel på en undersættelse.
Undersættelsen er fra et Doctor Who-afsnit, hvor det britiske idiom trouble at mill oversættes til problemer i møllen, men idiomet har ikke noget med en mølle at gøre – det betyder slet og ret ”problemer på hjemmefronten”, og hvis man har kendskab til fynsk sprogbrug, vil man også vide, at mølle på fynsk betyder numse, og det bliver undersættelsen jo unægteligt ikke mindre sjov af.
Eksemplerne er – i forståelsens og humorens tegn – karikerede og ekstreme, men de viser, at konteksten farver og tilskriver ord betydning. Baby og mill kan sagtens betyde spædbarn og mølle, hvis de indgår i en sammenhæng med andre ord, hvor det lige netop er dén betydning, der giver mening.
På den måde kan man sige, at ordene mølle og baby ikke har nogen entydig, klar betydning, før de optræder i sammenhæng med andre ord og i kontekst.
Strategier til oversættelse af
(faste) sproglige vendinger
Der er lidt forskellige muligheder, men hvis der findes en variant på målsproget (dvs. dét sprog, der oversættes til), så er det selvfølgelig dén, man bruger. Tag nu f.eks. ordsproget: Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Her findes der på engelsk et ordsprog, der bærer præcis den samme betydning – nemlig: April showers bring about May flowers.
Det engelske udtryk do’s and don’ts findes der derimod ikke en dansk oversættelse af, der helt yder udtrykket retfærdighed, men diverse ordbøger har dog et par gode bud:
Hvad man må og ikke må – Gode råd – Rigtigt og forkert
Om do’s eller don’ts skal læses som anbefalinger (gode råd) eller ufravigelige påbud (rigtigt og forkert; hvad man må og ikke må) kræver igen, at man forholder sig til konteksten og sætter sig ind i resten af teksten.
I eksemplet er den engelske vending ekstra virksom, fordi den benytter sig af bogstavrim – et stærkt sprogligt virkemiddel, som man som oversætter gerne vil overføre til målsproget. Det er også en mulig oversættelsesstrategi at bevare vendingen på engelsk, hvis man vurderer, at der går noget tabt i en oversættelse, og hvis man vurderer, at betydningen er helt transparent for den målgruppe, som oversættelsen henvender sig til. Skal teksten bruges i offentlige institutioner eller i en privat virksomhed? Er målgruppen unge/yngre sprogbrugere eller det lidt ældre publikum, der måske ikke er bekendt med udtrykket og generelt er imod anglificering? Hvis målgruppen og målsproget – som i det her tænkte scenarie er dansk – forholder sig rimelig positivt over for brugen af engelsk, og hvis det sekventielt fungerer i sætningen, så kan det være en god oversættelsesstrategi at bevare udtrykket på kildesproget.
Sikke da en københavnerfest!
Neologismer (betegnelse for nydannede ord) er nye ord, der (endnu) ikke er bredt accepteret på målsproget. Translated By Us har skrevet en artikel om ordsammensætninger, som udover alment accepterede sammenskrivninger af ord (f.eks. shitstorm) også beskriver de mere uofficielle sammenskrivninger (f.eks. coronaforsigtig). Læs Translated By Us’s artikel om sammenskrivninger her.
På de skandinaviske sprog sammenskriver vi ofte, når vi skal finde på nye konstellationer af ord. Det skyldes bl.a., at dansk ikke har et ligeså stort repertoire af ord og afledte betydninger som store (verdens)sprog som eksempelvis engelsk og tysk. Lad os kigge på to meget tænkte, men illustrative eksempler af sammensætninger af navneord, som vi forestiller os skal oversættes fra dansk til engelsk.
Trump er noget af en teflonpræsident!
Sikke da en københavnerfest!
Den første er måske ganske ligetil. Teflon bruges som non-stick-overfladebelægning til pander og potter, og i overført betydning kan man nemt forestille sig, hvordan al kritik, angreb og skandaler preller af på Trump, som om han var beskyttet af et lag teflon.
Her er en direkte og ordret oversættelse til teflon president rimelig transparent.
Betydningen af en en-til-en-oversættelse af københavnerfest er, modsat teflonpræsident, ikke helt transparent, fordi sammenskrivningen jo næppe er dannet for blot at informere om, at festen blev afholdt i København, men nok snarere er et derogativt (dvs. nedsættende) udtryk i betydningen snobbet/overklasseagtig. Det er den slags betydninger og undertoner, som alle, der beskæftiger sig med oversættelse, hele tiden må have sig for øje.
Der findes altså ikke en en-til-en-oversættelse af udtrykket, og man må som oversætter derfor forholde sig mere frit og kreativt til opgaven med at udfolde betydningen af udtrykket. Denne strategi kaldes for parafrasering. Her tages der kreative midler i brug for at gengive kildetekstens betydning og intention mere frit i en omskrevet form.
WOW, OMG, OOOPS, CRASH!
Idiomatiske udtryk (billedsprog) eller onomatopoietikons (lydord) er med til at gøre dine tekster levende og spændende, men opbyder betydelige udfordringer for os, der arbejder med oversættelse. Idiomatisk sprogbrug ser (som regel) helt forkert ud, hvis det oversættes bogstaveligt ord for ord, så hvordan griber man teoretisk og praktisk den slags oversættelser an? Lad os kigge på to eksempler.
Man oversætter ikke fra ord til ord, men derimod fra ord (i kildeteksten) til betydning, som så atter tager form som ord i målteksten – ellers risikerer man at undersætte. Det er billedet (i overført forstand) og betydningen, vi oversætter, ikke de præcise ord.
At gå agurk oversættes derfor ikke til to go cucumber. Det skal selvfølgelig oversættes til den anden engelske frugtvariant: to go bananas.
Ligeledes giver onomatopoietikons også ofte anledning til udfordringer. Vi kalder dem i daglig tale for lydord – smask, kapow, katjing, bang, bum, wroom etc., som vi kender dem fra Anders And-bøgerne og andre tegneserier.
Du tænker måske, at den slags lydord er forbeholdt tegneserie-universet og derfor ikke hører hjemme i vigtigt materiale som pressemeddelelser, SoMe-annoncer, produkttekster og andet salgsmateriale, men vi finder dem faktisk af og til, og de kan hjælpe med at forstærke betydningen af en tekst, gøre den levende og tydeliggøre over for læseren, hvad du vil med dine budskaber. Den samme intention forsøger vi at overføre til målsproget, når vi arbejder med dit materiale. Enkelte lydord fungerer på tværs af sprog, mens andre må tilpasses varianter på målsproget, der helt eller delvist gengiver den tilsigtede betydning.
Tag nu f.eks. denne overskrift fra BT: ”Katjing! – Så mange penge vandt Astralis-stjernerne i 2019”, der illustrerer, hvor virkningsfulde og farverige lydord kan være.
Som denne artikel forhåbentlig har belyst, er oversættelse meget mere end opslag i en ordbog. Det kræver kulturel indsigt og en meget bred forståelse af både land og sprog. Alle eksempler er selvfølgelig karikerede og ekstreme, men de dækker over en stor underskov af finere variationer, som det kræver stor indsigt at identificere.
Kilder:
Buhl, O., 2005. OVERSÆTTELSE fra teori til praksis. 1 udgave, 2. oplag [KBH]: Hans Reitzels Forlag.
Københavns Sprogcenter: Illustration af ordsproget ”gå agurk” (to go cucumber)
https://www.bt.dk/esport/katjing-saa-mange-penge-vandt-astralis-stjernerne-i-2019