GUIDE: KEND DIT KOMMA

HUSKEREGLER, DER STYRKER DIG I KOMMASÆTNING

Hvorfor er det vigtigt at kunne sætte komma?

Hver måned bliver “kommaregler” googlet 3.600 gange i Danmark. Så hvis du synes, at det er svært at sætte komma, er du tilsyneladende ikke den eneste. Selvom vi alle har været tvunget til at terpe kommareglerne siden folkeskolen, volder kommaet os stadig store problemer. Men hvorfor er det så vigtigt, at vi sætter det lille tegn med den store magt det helt rigtige sted?

Komma mindsker risikoen for misforståelser

Du har måske før hørt, at et kommas placering kan være et spørgsmål om liv eller død? Et godt eksempel på dette er den ældgamle historie om rytteren, der red til galgen, hvor en dødsdømt stod over for sin henrettelse. Med sig havde rytteren en seddel fra kongen, hvori der stod:

‒ “Benådes ikke, henrettes”

Havde kongen kunnet sin kommasætning, ville der have stået:

‒ “Benådes, ikke henrettes”

Som oversættelsesbureau støder vi ofte på tilfælde, hvor fejlagtig kommasætning er en trussel for tekstens betydning. Selv for os garvede sprognørder kan kommasætning af og til virke kompliceret. Vi terper derfor ofte tegnsætning, så vi kan levere skarpe oversættelser, hvor det tiltænkte budskab aldrig bliver misforstået.

Få styr på dine kommaer

Nogle gange kan det dog være svært at gardere sig mod misforståelser, når en tekst skal oversættes. Det hænder, at det lille, drilske komma allerede er placeret forkert i teksten, som vi skal oversætte, og det kan i værste fald forårsage fejloversættelser. Der er, som skrevet, 3.600 danske Google-søgninger på ordet “kommaregler” om måneden. Derfor finder vi det oplagt at dele ud af den viden, vi, som oversættelsesbureau, har om kommasætning.

Herunder følger en række huskeregler, som kan hjælpe dig med fremover at placere dine kommaer korrekt.

Spring direkte til:

God fornøjelse!

Hvis man glemmer et komma, kan det ændre hele sætningens betydning

Ønsker du oversættelse med korrekt kommasætning?

Så lad os stå for dine oversættelser! Som illustreret i denne artikel, så ved vi, hvor stor en betydning det lille komma har.

Skal vi tage en uforpligtende snak? Så giv os et kald.

RING TIL OS!

Hvornår bliver ord til en sætning?

For at kunne sætte komma korrekt må vi først fastslå, hvad der kendetegner en sætning. Enhver sætning skal ifølge Dansk Sprognævn (hvis regler håndhæves i Danmark) indeholde mindst ét nexus. Og hvad er det så for noget? Nexus er sammenhængen mellem et grundled (x) og et udsagnsled (o).

Eksempelvis:

  • Kommaregler(x) er(o) vigtige, da man(x) ellers kan(o) misforstå teksten

Sådan finder du nexus

Udsagnsled (også kaldet verballed) er et eller flere ord, som beskriver en handling eller en tilstand. Du finder verballedet ved at finde det led, man kan sætte “jeg” foran. I eksemplet er der to udsagnsled: (jeg) er og (jeg) kan.

Grundleddet (også kaldet subjekt) er det eller de ord, som beskriver, hvem/hvad udsagnsleddet omhandler. I eksemplet er der to grundled: kommaregler (er) og man (kan).

Forskellen på helsætninger og ledsætninger

En sætning kan både bestå af helsætninger og ledsætninger. Det er nødvendigt at kende definitionen på disse begreber for at kunne sætte kommaet det rigtige sted, da der altid skal sættes komma efter en ledsætning (slutkomma), mens det er valgfrit, om man vil sætte komma før en ledsætning (startkomma).

Sådan identificerer du en helsætning

Kort forklaret er en helsætning en selvstændig sætning, der kan stå alene mellem to punktummer. I en helsætning kan nexus desuden ikke skilles ad. Du kan teste dette ved at indsætte ikke i teksten. Hvis det ikke giver grammatisk mening, at ikke står mellem subjekt og verballed, er det en helsætning.

Eksempelvis:

  • Kommaregler ikke er vigtige → Kommaregler er ikke vigtige

Sådan identificerer du en ledsætning

En ledsætning udgør en del af en helsætning og fungerer tit som en tilføjelse til helsætningen. En ledsætning kan altså ikke stå alene mellem to punktummer. I modsætning til helsætningen kan nexus i en ledsætning skilles ad, hvilket vi ligeledes tester ved at indsætte ikke i teksten.

  • Kommaregler er ikke vigtige, da man ellers ikke kan misforstå teksten

En ledsætning kan desuden udskiftes med et enkelt ord.

Eksempelvis:

  • Kommaregler er vigtige, da man ellers kan misforstå teksten → Derfor er kommaregler vigtige

Til sidst kan en ledsætning stå på begge sider af en helsætning.

Eksempelvis:

  • Kommaregler er vigtige, da man ellers kan misforstå teksten → Da man ellers kan misforstå teksten, er kommaregler vigtige

Ved at bytte om på sætningsdelene kan man desuden nemt finde ud af, hvor sætningerne adskilles, og derved hvor kommaet skal sættes.

Startkomma og slutkomma

Nu kan du identificere helsætninger og ledsætninger. Derfor kan vi nu begynde at sætte kommaer. Der skelnes mellem startkomma og slutkomma.

Startkomma

Startkomma er det komma, som du sætter foran en ledsætning. Startkomma er valgfrit, og du vælger derfor selv, om du vil bruge det. Dog er det vigtigt, at du husker at være konsekvent: Hvis du vælger ikke at sætte startkomma, skal du følge denne regel igennem hele teksten.

Eksempelvis:

  • Kommaregler er vigtige, da man ellers kan misforstå teksten

Slutkomma

Slutkomma er det komma, som du sætter efter en ledsætning. Slutkomma er obligatorisk og må derfor ikke undlades.

Eksempelvis:

  • Da man ellers kan misforstå teksten, er kommaregler vigtige
Det er ikke altid, at der skal sættes et komma

Opremsningskomma

Når en række af byer nævnes i streg, en genstand beskrives med flere adjektiver, eller noget/nogen skal nævnes med flere titler, så gør man i alle tilfælde brug af opremsningskomma. Der er altså rigtig mange måder at benytte opremsningskomma på, og dem gennemgår vi herunder:

Det generelle opremsningskomma

Opremsningskomma bruges oftest som erstatning for et bindeled (og/eller/men) mellem sideordnede led. Det gøres typisk ved opremsning af flere genstande, når flere adjektiver skal beskrive samme subjekt eller lignende.

Eksempelvis:

  • Husk at købe mælk, mel og sukker
  • Nok se, ikke røre
  • Kommaregler er vigtige, betydningsfulde og komplicerede at lære.

Ved sideordnede adjektiver

Sideordnede adjektiver opstår, når der bruges flere adjektiver til at beskrive samme genstand, og disse adjektiver ikke er forbundet med et bindeled. De opremsede adjektiver er sideordnede, når det ene adjektiv ikke er underordnet det andet.

Eksempelvis:

Vi er et mindre effektivt bureau (et bureau, som ikke arbejder særligt effektivt)

Vi er et mindre, effektivt bureau (et mindre bureau, som arbejder effektivt)

Ved adresser og lignende

Opremsningskomma bruges mellem de enkelte dele af en adresse, når du dokumenterer by, dato og klokkeslæt i et brev, når du henviser til en paragraf eller lignende.

Eksempelvis:

  • Esromgade 15, 2200 København N, Danmark
  • København, 21. februar 2019, kl. 14:00
  • Forbrugeraftaleloven, § 20, stk. 2

Ved stillingsbetegnelser og titler

Når en person nævnes i forbindelse med en stillingsbetegnelse, titel, akademisk grad eller lignende, som ikke er forbundet med “og”, sættes der komma.

Eksempelvis:

  • Redaktør, Ida Jensen, gør et godt stykke arbejde
  • Professor, dr.phil. Emil Hansen, holder foredrag på tirsdag

Der sættes ikke komma mellem hr./fr./frk./fru og en stilling. Ligeledes bruges opremsningskomma ikke mellem navn og en efterstillet grad.

Ved forstærkende gentagelser

Når vi vil understrege betydningen af noget, gøres det gerne ved at bruge gentagelser af et ord. Her skal der indsættes opremsningskomma mellem de(n) forstærkende gentagelse(r).

Eksempelvis:

  • Det var meget, meget rørende
  • Teksten var fyldt med lange, lange sætninger
  • Vi var mange, mange mennesker samlet

Komma ved selvstændige sætningsdele

Der kan være dele af en sætning, som kan stå selvstændigt. De er som regel kendetegnet ved sagtens at kunne udelades, uden at sætningen bliver meningsløs.

Generelt om komma ved selvstændige sætningsdele

Når man vælger at bruge komma om selvstændige sætningsdele, kan det for eksempel få funktion som et fremhævelsesmiddel – ligesom når man bruger tankestreg eller parentes.

Eksempelvis:

  • Hun er ikke død, endnu

Apposition

En apposition er som regel en parentetisk indskydelse, som ikke bærer en afgørende betydning i en sætning, og hvor der derfor sættes komma eller anden tegnsætning rundt om.

Eksempelvis:

  • Gudenåen, Danmarks største å, er 158 km. lang

Led uden for sætning

Der kan være led uden for en sætning. I disse tilfælde sætter man komma foran leddet. Det sker gerne ved:

  • Tiltaleord – Lad os spise, mormor!
  • Udråb – Tak, din hjælp betyder meget
  • Spørgende tilføjelser – Det kan vi da godt, ikke?
  • Ektraposition – Vi forlod restauranten kl. 18:00, propmætte efter alt den gode mad
  • Frie prædikativer, som er slutstillet – Huset på hjørnet, der bor jeg.

Forklaringer og præciseringer

Komma bruges også før forklarende og/eller præciserende tilføjelser til en sætning. Det gælder også, når tilføjelsen indeholder en ledsætning – til trods for at startkomma ellers er valgfrit.

Eksempelvis:

  • Vi tager afsted, uanset vejret
  • Vi tager afsted, uanset om det regner eller ej

Parentetiske relativsætninger

Parentetiske relativsætninger genkendes ved, at de sagtens kan undlades, uden at have en betydning for det led som de henvender sig til. Ofte kan denne type sætning også skrives i parentes, mellem tankestreger eller som en selvstændig helsætning.

Eksempelvis:

  • Forleden spurgte min ven, som ellers ikke interesserer sig for fugle, om jeg ikke syntes, svalerne fløj lavt

Komma foran men

Du kan valgfrit sætte komma foran et “men”, som ikke forbinder to sætninger.

Eksempelvis:

  • Denne guide er lang, men til gengæld lærer man meget.
Kommasætning er vigtig

Komma mellem helsætninger

I starten af denne guide definerede vi helsætninger som værende selvstændige sætninger, der kan stå alene mellem to punktummer. Nogle gange er sammenhængen mellem to helsætninger så tæt, at det er nok at adskille dem med et komma.

Helsætninger, der er forbundet med bindeled

Hvis to helsætninger er forbundet med “og”, “eller”, “men”, “for”, “thi” eller “så”, indsættes komma.

Eksempelvis:

  • Vinden peb, og tordenen rullede

Ved opremsning af helsætninger

Der kan sættes opremsningskomma mellem helsætninger, som ikke er forbundet med bindeled. Det vil enten være “eller", "og" eller “men”, som i denne sammenhæng kan udskiftes med et komma.

Eksempelvis:

  • Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede

Ved gentagelse af nexus

I talesprog gentager vi nogle gange nexus efter en sætning. Det sker typisk, når vi kommer med en udmelding, som vi herefter sætter spørgsmålstegn ved. Der skal her komma mellem helsætningen og den efterfølgende sætning, hvori nexus gentages.

Eksempelvis:

  • Vi vil rigtig gerne høre mere, vil vi ikke?

Ved imperativer

Imperativ er verber i bydeform, eksempelvis “spis”, “løb” eller “syng”. Når der indgår imperativ i en sætning, betragtes det som en helsætning med indbygget subjekt, og derfor sættes der komma, som man ville gøre det ved andre helsætninger.

Eksempelvis:

  • Lær kommaregler, og bliv bedre til dansk grammatik

Hvis imperativerne hører meget tæt sammen, bør komma dog udelades.

Eksempelvis:

  • Rend og hop!

Ved anførende udtryk

Et anførende indtryk (også kaldet inkvit) fremgår typisk efter eller inde i en replik, et citat eller lignende.

Eksempelvis:

  • Solen står højt i dag, bemærkede hun

Ved ufuldstændige helsætninger

En helsætning er ufuldstændig, hvis verbet er udeladt. Her sættes der alligevel komma på samme måde som ved fuldstændige helsætninger.

Eksempelvis:

  • Hun gik til højre, og jeg til venstre

Dog er det vigtigt at huske, at samme regel ikke gælder, hvis det er subjektet, der er udeladt.