Det danske sprog er ever-changing
Sprog er dynamiske og forandrer sig hele tiden – det gælder også dansk. Verden hænger mere sammen end nogensinde før, og det manifesterer sig i vores sprog. Den nationalromantiske forestilling om ét land, ét folk og ét sprog er et forældet syn på sprog, kultur og identitet. Nogle begræder denne udvikling, mens andre hylder den, men lad os slå én ting fast med det samme; vores sprog har altid forandret sig og været genstand for indflydelse fra andre sprog og kulturer – således også nu.
Står du med et oversættelsesbehov?
Så hiv fat i Translated By Us!
Vi har fingeren på pulsen og har styr på anglicismerne, og så kan vi oversætte lidt af hvert, så tag endelig kontakt til os via e-mail eller telefon.
🦠 albuehilsen 🦠 antivaxer 🦠 coronaturist 🦠 coronapas 🦠 covid-19 🦠
🦠drive-in-gudstjeneste 🦠 håndspritte 🦠 social boble 🦠 samfundssind 🦠
🦠hjemmekarantæne 🦠 kontaktsmitte 🦠 smitteboble 🦠 selvtest 🦠
🦠social afstand 🦠 videomøde 🦠vaccinepas 🦠 smittetryk 🦠 lockdown 🦠
🦠 patient nul 🦠 supersprederevent 🦠 drive-in-test 🦠 hotspot 🦠
Et sprog i forandring
Lige nu har vi med coronapandemiens indtog og dens afledte konsekvenser et stærkt eksempel på, at den store verden hurtigt sætter sit aftryk på vores lille sprogområde. Vi har talt om og beskæftiget os rigtig meget med corona de seneste to år. En opgørelse fra Dansk Sprognævn viser således, at der er fremkommet en del nye corona-ord: coronapas, superspreder, forsamlingsforbud, forsigtighedsprincip, kontakttal. Det drejer sig både om officielle og uofficielle ord eller nye betydninger af ”gamle” ord, der er født længe før coronaen. F.eks. har kendte ord som smittetryk, pandemi og asymptomatisk jo desværre oplevet en regulær opblomstring med fornyet kendskabsgrad til følge. Dertil skal vi lægge de sammenskrivninger, vi konstruerer i flæng: coronakilo, coronahund, coronatræt, coronaforskrækket etc.
Stærke følelser i spil
Men det er ikke kun, når store begivenheder i verden afføder nye ord, at vores lille sprogområde bliver påvirket udefra. Store kulturbærende sprog har til alle tider haft kraftig påvirkning på alt fra ordforråd til grammatik og syntaks, og meningerne er mange og delte, når det kommer til andre sprogs påvirkning af dansk, og om hvorvidt denne påvirkning skal opfattes som en trussel eller ej. Det er ikke ualmindeligt, at denne påvirkning i den offentlige samtale kædes sammen med stærkt negativt ladede ord og holdningstilkendegivelser; vores sprog er jo vores identitet og som sådan et følsomt emne. Men hvorfor er det engelsk, der er genstand for denne polariserede debat, mens eksempelvis tysk, der tegner sig for langt flere indlån, tilsyneladende slipper for tiltale?
Der er flere forklaringer på, hvorfor mange oplever særligt engelsk som et indflydelsesrigt sprog.
- Ord herfra er ofte betydningstunge kerneord (betydningsmæssigt centrale ord), som er vigtige for forståelsen.
- Engelske ord repræsenterer en kommerciel, globaliseret kultur og en amerikanisering, som mange har en holdning til.
- Engelske kerneord tilpasses ikke altid dansk ortografi (retskrivning), morfologi (bøjning mm.) samt fonologi (udtale) modsat indlån af tysk og romansk oprindelse, hvorfor de engelske ord kan opleves som mere fremmede og iøjnefaldende.
- Engelsk er lige nu det sprog, som påvirker dansk mest (men det er faktisk ikke det sprog, der har påvirket dansk mest gennem tiderne).
Når de engelske ord ikke tilpasses det danske sprog på de førnævnte parametre, kalder vi dem inden for sprogvidenskaben ofte for fremmedord i stedet for låneord. I den almene befolkning er der dog en tendens til at tro, at fremmedord primært er ord lånt fra græsk og latin, og at disse er særligt komplicerede, akademiske og svære at forstå, men det er faktisk langt fra altid tilfældet.
Fremmedord eller låneord?
Den sprogvidenskabelige definition af låneord står ofte i kontrast til sprogbrugerens egen fortolkning og forståelse. Den almene sprogbruger inddeler nemlig som regel kun ord i to grupper: ord, der ser fremmede ud, og ord, der ikke ser fremmede ud, og skelner således ikke mellem fremmedord og låneord, sådan som sprogvidenskaben gør.
Man kunne sige, at låneord bliver ”fordanskede”, og at de derfor ikke er lige så iøjnefaldende som fremmedord, der enten slet ikke eller kun delvist tilpasses det danske sprog. Faktisk er vores sprog så fyldt med låneord, at vi i dag nok slet ikke ville forstå dansk, som vi snakkede det for 500 år siden. Århundreders stærk politisk, kulturel og handelsmæssig kontakt med Tyskland og andre lande nedad i Europa har nemlig smittet voldsomt af på de skandinaviske sprog – både hvad angår ord og grammatik. Det kan man konstatere ved at kigge på de af de nordiske sprog, som historisk ikke har haft kontakt nedad i Europa, som færøsk og islandsk. Her er der langt flere oprindelige (old)nordiske ord og et mere oprindeligt grammatisk system. Den tyske påvirkning af dansk er altså så gammel og langvarig, at vi ikke i samme omfang betragter indlån herfra som problematiske.
I mange mindre sprogsamfund, som f.eks. Danmark, forekommer diverse puristiske (dvs. at man tilstræber at holde sproget ”rent”) bølger, hvor sprogbrugere vil ”rense” sproget for ord, de betragter som forurenende låne- og fremmedord; dvs. ord, der ser fremmede ud (når man som lægmand ikke ved, at sproget har været ”urent” i flere århundreder). Derfor får mange stærke følelsesmæssige reaktioner på brugen af engelske fremmedord uden at tænke over, at dansk har haft en stor mængde indlån siden 1200-tallet.
Dansk er generelt et relativt engelsk-positivt sprog, mens nogle af vores nordiske naboer – særligt Island – er kendt for at føre en hård sprogpolitik kendetegnet ved purisme. Nye ord, som man ikke kan komme udenom – eksempelvis computer og software – bliver f.eks. til de ganske udmærkede islandske neologismer (nydannelser) tölva og hugbúnaður, mens der i Danmark er mere tradition for, at den slags ord bliver til regulære indlån, som så følger danske konventioner for bøjning: softwaren/computeren.
De unge som sprogdynamo
I den digitale tidsalder er det særligt de unge sprogbrugere, der skaber forandringer i det danske sprog, måske fordi de er mere orienterede mod det, der er fremmed- og særligt engelsksproget: film, spil, serier, reklamer og sociale medier. Derfor er de mere modtagelige og påvirkelige over for denne indflydelse.
Når unge chatter med hinanden, er deres kommunikation kendetegnet ved et højt flow af information, og derfor skærer de alt det overflødige fra. De unge afsnubber (f.eks. ”d r fint” for ”det er fint”), forkorter (f.eks. ”LOL” for ”laughing out loud”), lydefterligner (f.eks. teløkke) og polysproger (f.eks. ”har du et purpose?”): De går altså ikke op i noget så oldnordisk(!) som tegnsætning eller retstavning eller nogen af de andre regler for konventionelt skriftsprog.
For nogle kan det måske virke som sprogligt fordærv og lemfældig omgang med det danske sprog, men den nyeste forskning på området viser, at det måske bare er et udtryk for, at de unge må økonomisere for at opretholde det høje flow af information. Unges sms’er og chat-beskeder er som regel ultrakorte med få eller ingen emojis, og tidskrævende processer med tegnsætning og retstavning bliver sparet væk. Det overrasker nok ikke nogen, at samme forskningsprojekt viser, at de unges forældre derimod går meget op i korrekturlæsning, skriver ordene fuldt ud og plastrer sms’erne til med emojis, som var det en konkurrence om, hvem der – med meget lidt hensyntagen til kontekst og betydningspotentialer – kan proppe flest emojis ind i forlængelse af hinanden 😉 😂🎄🍆♥️.
Sproget udvikler sig hele tiden, og lige nu er det de unge, der er en meget kraftfuld generator for den udvikling, sådan at vi ”gamle” kan have svært ved at følge med, påvirke eller udtrykke os på deres ”sprog” og i deres terminologi. Det kan man jo – som sproglig olding – også godt få en følelsesmæssig reaktion af …
Præpositionsfejl og generationsforskelle
Den engelske påvirkning af dansk er mangesidig for tiden – ingen tvivl om det. Præpositioner – også kendt som forholdsord – er én af de ordklasser, der virkelig kan volde problemer, for skal det nu være PÅ eller I eller TIL eller FOR. Det har til alle tider været svært på dansk – og for den sags skyld også på engelsk – da der ikke findes et decideret regelsæt på området.
For mange – især yngre sprogbrugere – som måske hører mere engelsk end dansk i deres hverdag (YouTube, computerspil, Netflix osv.), bliver det endnu sværere, og nogle ender med at udskifte danske præpositioner med dem, man ville have brugt på engelsk.
Forholdsord virker så ubetydelige og syner af næsten ingenting, men de har utrolig meget magt, selvom de ikke har nogen betydning i sig selv. De kan ændre betydningen af en sætning, og de kan ændre placeringen af objekter og personer, og derfor kan den ”forholdsordsforurening”, hvor særligt unge sprogbrugere overfører forholdsord fra engelsk til dansk én til én, virkelig skurre i manges ører. Ligesom med fremmedord er det noget, der virkelig kan bringe pisset i kog blandt bevidste sprogbrugere.
Prøv selv at tage temperaturen på dit eget pis i nedenstående eksempler:
Ej, har du lavet kagen for mig
Det har jeg ikke lige nogle tanker på
Hvordan får man billederne ind i computeren?
I de ovenstående eksempler vil de fleste sikkert ikke være i tvivl om, at det selvfølgelig skal være til, om og på – i hvert fald i et par årtier endnu. Men andre gange er det betydeligt sværere at høre, hvad der er rigtigst/mest dansk.
Han er i sit værelse
Det er kun mad for to
Det er faren, men også en del af charmen, ved at vi er blevet så gode til fremmedsprog og særligt engelsk. Vi kommer meget nemt til at underoversætte hele eller dele af sætninger fra engelsk til dansk, men ofte findes der jo en dansk variant, som det faktisk af og til kan betale sig at koncentrere sig om at huske.
Hvis man er i tvivl om, hvilket forholdsord man skal bruge, kan man slå hovedordet (f.eks. værelset) op i et godt og pålideligt opslagsværk – eller bare google det 😉. Den tid, man bruger på at researche sig frem til, hvilken præposition der er (mest) rigtig, er godt givet ud, for som man kan se i ovenstående eksempler, vejer præpositionsfejl meget tungt i evalueringen af en tekst – men det er dog så plastisk et område af sproget, at hvad der er en fejl i dag, kan være rigtigt i morgen.
Taler vi overhovedet samme sprog?
Så hvad stiller man op som sprogbruger, når man præsenteres for tekst, der viser tydelige spor af et sprog i forandring? Ja, i en dansk stil skal det selvfølgelig markeres som en fejl, og der er helt sikkert også en masse andre domæner, hvor det ville være upassende at strø omkring sig med specialtegn, smarte forkortelser og fremmedsproglige udtryk og smileyer – f.eks. i en kronik. Men det vigtigste må være, at sprogbrugere i alle aldre er omstillingsparate og kan navigere mellem de forskellige domæner (f.eks. skole og fritid), så den sparsomme tegnsætning og de mange engelsksproglige aftryk ikke bevæger sig ind, dér hvor de ikke hører hjemme (indtil de efter noget tid så alligevel hører til – også dér 😉).
Men når man tager i betragtning, at dansk igennem mange århundreder har været under stærk indflydelse, behøver vi måske slet ikke bekymre os om, hvorvidt det danske sprog overlever den engelske invasion; det har vores kære modersmål gjort i århundreder på sin helt egen foranderlige måde.
Men med den hastighed, som sproget udvikler sig lige nu med den yngre generation som sproglig dynamo, kan det være svært at følge med, og man skal da også være varsom med at efterligne eller bevidst påvirke et bestemt område af sproget uden først at konsultere dem, der rent faktisk mestrer nybruddene og er sprogførende – ofte uden selv at vide det.
Mange reklamebureauer – ingen nævnt, ingen glemt – graver dybt i den kreative værktøjskasse for at nå de yngre målgrupper og forsøger sig med smarte nye udtryk og specialtegn, men det kan nemt gå galt, når det ikke er et ”sprog”, man selv behersker. Det bliver hurtigt dømt som meget kikset af målgruppen selv og ender dermed med at ramme afsenderen i nakken som en ubarmhjertig boomerang.
Sprog er og vil altid være dynamisk og udvikler sig med sin egen hastighed, og lige nu går det rigtig stærkt – især på grund af en vis virus fra Wuhan og dertilhørende endeløse timer bag skærmen i selskab med engelsksprogede streamingtjenester.
Vi skal nok klare det – det har vi altid gjort! Men lad os holde samtalen om det danske sprog i gang – det har det fortjent.
Og så er det altså sygt vigtigt, at man holder sig up to date, og at man har et purpose med det, hvis man bruger fremmedord, slang eller specialtegn, som ikke er en naturlig del af ens eget sprogområde. For det er herre nederen, hvis timingen er helt off, eller hvis man bruger et zuperkikset udtryk, som er öld news; det, der trender i dag, kan meget vel være tötalt outdated i morgen.
Bragt som kronik i Politiken:
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8578861/Det-danske-sprog-er-ever-changing